Jagten på historien bag billedet

Blandt en samling af fotografier var billedet, som ses øverst i artiklen.  Bagpå – næsten udvisket - var skrevet: ”Hillerød Byråd 1917 – 1921” efterfulgt af en del navne, hvor kun brudstykker kunne tydes. For bordenden kunne periodens borgmester Frederik Carl Christian Zahlmann genkendes. Han beklædte borgmesterposten i Hillerød Kommune fra 1908 til 1937. Men hvem var de øvrige? Der var også to kvinder yderst til højre i billedet. Hvem var de? 

Nu gik detektivarbejdet i gang. Der blev ringet til Hillerød Kommune. De måtte vel have lister over byrådene i kommunen gennem tiden. Det viste sig imidlertid, at kommunens arkivalier op til 1973 ikke længere var i kommunens varetægt, men befandt sig på Rigsarkivet. Rigsarkivet blev derefter kontaktet, og efter kort tid kom der besked tilbage, at de ønskede protokoller nu befandt sig på Rigsarkivets læsesal på Hovedbiblioteket, ”Den sorte Diamant”, i København. Så gik turen til København.                                                                                                                         

At komme ind på læsesalen er som at få adgang til Fort Knox, men det lykkedes, og kassen med de bestilte protokoller blev stillet til rådighed. Der var sat en eftermiddag af til besøget, men spørgsmålene om blandt andet byrådets sammensætning var hurtigt besvaret efter opslag på de første sider.

De to kvinder

Så er der de to kvinder på billedet: Fru Kristine Jørgensen og fru Johanne Velschow. Først med Grundlovsændringen i 1915 fik kvinder stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mændene. Til lokalvalg fik de dog lov til at stemme allerede i 1908. Den første kvinde, indvalgt i Hillerød Byråd, var fru Nordlund. Forud var gået årtiers kamp for at opnå opstillings- og stemmeret for kvinder. Før 1908 var kvinderne, det vil sige halvdelen af landets voksne befolkning, ikke inkluderet i det politiske medborgerskab. Venstrepolitikeren Frederik Bajer fremsatte i 1886 et kommunalt lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder. Forslaget fremførtes igen og igen af Venstre og Socialdemokratiet gennem de følgende årtier. Resultatet var hver gang det samme: Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men afvist af det højredominerede Landsting.

I 1888 konkluderede højrepolitikeren Carl Ploug, at ”det hverken ville være i kvindernes eller i samfundets interesse, at der tildeles kvinderne valgret.” Højrepartiet argumenterede imod valgret for kvinder ved bl.a. at fremføre, at kvinderne slet ikke var forberedte til at deltage i det politiske arbejde, og i øvrigt blev kvinden allerede repræsenteret i form af hendes far, ægtemand eller arbejdsgiver. Det skræmte dog ikke hverken fru Nordlund eller senere fru Kristine Jørgensen og fru Johanne Velschow fra at være pionerer med hensyn til at stille op til Hillerød Byråd.