Udstillinger

At være til

Gruppeudstillingen At være til tager afsæt i et udvalg af billedkunstner og forfatter Dea Trier Mørchs (1941-2001, DK) grafiske værker. Udstillingen udfolder et kunstnerisk slægtskab mellem Trier Mørch og samtidskunstnerne Masar Sohail (f. 1982, DK/IQ), Nanna Lysholt Hansen (f. 1980, DK) samt Kinga Bartis (f. 1984, RO/HU). På tværs af kunstneriske praksisser deler de inviterede kunstnere berøringsflader med Trier Mørchs interesse for marginaliserede grupper og forbigåede perspektiver.

Med hver sit udtryk undersøger og nuancerer de fire kunstnere spørgsmål om, hvad det vil sige at være til som individ i en politisk virkelighed. For det at være til rummer et utal af aspekter, der både kan være forbundet med at elske, drømme, med undertrykkelse, forandringer, kamp, smerte eller glæde. Oplevelser, der i høj grad varierer hos det enkelte menneske, men som kan resonere mellem os (og på tværs af tid).

Dea Trier Mørch og mennesket

I Trier Mørchs værker er kunst, liv og politik sammenflettet, og ønsket om forandringer er helt centralt. Hun var erklæret kommunist og insisterede på menneskets værdi og styrke i sig selv og som en del af større fællesskaber. Med sit socialrealistiske og præcise udtryk skildrer Trier Mørch, ofte med linoleumssnit, fødende kvinder, demonstranter, der bliver slået ned, og barnets leg med bedsteforældre. Det er med andre ord mennesker, der lever under bestemte samfundsforhold, og som sjældent er blevet skildret i kunsthistorien.

I Vandrehallen udstilles illustrationer fra romanerne Vinterbørn (1976), Kastaniealleen (1978) og Den indre by (1980) samt politiske plakater fra Røde Mors aktiviteter i årene 1968-1972 – alle værker stammer fra Hillerød Biblioteks samling.

Nye perspektiver

I dialog med Trier Mørchs banebrydende fokus på marginaliserede grupper og oversete stemmer afsøger de deltagende samtidskunstnere nye handlingsrum og ønsker om forandringer i vores samtid. Nanna Lysholt Hansens værk Dura Mater (2016-2018) er skabt i et samarbejde med hendes 2-3 årige datter. I Dura Mater præsenteres en lang række fotografier af kunstnerens krop, som er bearbejdet med glimmertuscher, farvekridt, legeslim mv. I denne utraditionelle skabelsesproces fornemmes datterens opmærksomme blik på morens krop. De bearbejdede fotografier vidner om datterens erfaringer og den nysgerrighed, som opstår i hendes legende undersøgelse af den affotograferede, men kendte krop.

Kinga Bartis kredser i sine malerier ligeledes om kroppe, der ofte fremstår med feminine karakteristika. I Bartis’ værker er kroppene ikke begrænsede af en fast form, som vi kender den. De flyder og sammenvæves på poetisk vis med landskabet omkring dem. Værkernes figurer befinder sig derimod i en mystisk og undersøgende tilstand, hvor nærvær og varme pulserer som en dragende kvalitet – og hvor kropsliggørelsen af nye identiteter tager form.

I Masar Sohails videoværk The Republic of T.M. (2016) møder vi den unge Taha, der føler sig afskåret fra samfundet og fastlåst i dets periferi. Gennem dialoger med sit indre jeg, karakteren Tony, drømmer han om at skabe sin egen stat ’only for the bad guy’. Tony hjælper Taha med at udforske den nye stats evner til inklusion såvel som til magtudøvelse.

Med sin klare reference til Al Pacinos ikoniske gangsterkarakter Tony Montana fra filmen Scarface (1983) behandler The Republic of T. M. temaer som fremmedgørelse, maskulinitet og identitet og ikke mindst ønsketom anerkendelse.

Udstillingsleder Anders Kjær Rasmussen

Kommende udstillinger

BKF Nordsjællands forårsudstilling 2022

Åbner medio marts.

Mere information følger