Det uafrettelige geni Ludwig Wittgenstein mente, at forholdet mellem sprog og virkelighed kunne ordnes og præsenteres i logiske udsagn, som én gang for alle satte eksistensen på formel. Ligesom fysikkens love må der findes en indre filosofisk lovmæssighed, som beskriver, hvad der lader sig sige, og hvor beskrivelsen af verden må stoppe.