Få spændende nyhedsbreve om børneaktiviteter

Kære familier - kunne I tænke jer et nyhedsbrev med tilbud og nyheder skræddersyet til jer?

Så er der godt nyt. Vi sender nemlig to nyhedsbreve ud til jer hver måned! Nyhedsbrevet til skolestart-familier med børn fra 5-7 år, og Nyhedsbrevet til familier med børn fra 8-12 år.

Her får I overblik over Børnebibliotekets tilbud, oplevelser og aktiviteter for børn og børnefamilier. Det kan være alt lige fra hatteteater til højtlæsningsbøger, fra spil til sprog, fra familie til film, fra leg til links, fra læsestart til letlæsning, fra musik til mysterier og meget, meget mere.

Vi tager også gerne en tur ud af biblioteket, videre ud i Hillerød og Nordsjælland, og nogle gange helt ind til København, og opdaterer jer på de mange sjove, spændende og alternative børne- og familieaktiviteter, som I kan gå på opdagelse i her. Og endelig, så er vi også ret vilde med at surfe på Internettet, så vi kan finde de bedste, sjoveste, mest inspirerende og kreative online-sider til hele familien.  

Lyder det som noget for jer? Tilmeld jer, og få hver måned inspiration direkte i indbakken.