Svensk avantgardemusik til aftenkaffen

Bibliotekar Jakob Poulsen anbefaler musikalske vandringer gennem verdener af spejle.

Hillerød Bibliotek har en lille fin samling af avantgarde-musik. Genren bryder med vante kompositioner og forestillinger om harmonier i klassisk forstand. Dermed er der åbnet for en enestående lytteoplevelse, hvor tanker og associationer kan få frit løb. Men hvor skal man begynde eventyret?

Lån en øreåbner
Den svenske komponist, Ralph Lundsten er en god introduktion til avantgarde- og elektronisk musik. ”Through a landscape of mirrors, opus 52” fra 1970 er en øreåbner med sine knitrende takter og dragende lydbilleder. I "Nordisk natursymfoni nr 6, opus 500: Landscape of dreams" fra 1992 bevæger Ralph Lundsten sig mellem den eksperimenterende, klassiske og meditative klang. "Ristninger opus 44: Eric XIV" er derimod en dramatisk musikalsk fortælling om den svenske konge Erik den 14, der endte sine dage i fængslet. "Cosmic love" på samme plade er til gengæld ladet med en, skal vi sige, kærlig musikalsk energi.   

Svenskeren fra Andromeda
Ralph Lundsten har lavet elektronisk musik siden 1950'erne i sit hjemmestudie ”Andromeda”. Han er paradoksalt nok anerkendt i det internationale musikmiløjø, men i Sverige er han "kun" kendt for sin excentriske levestil. Han har desuden lavet avantgardistiske musikalske kortfilm, f.eks.  "Hjärtat brinnar", som absolut er en kiggelytter værd. Den - og meget andet - kan du på hans hjemmeside www.andromeda.se. Har du i øvrigt fået smag for mere af Ralph Lundstens musik, står vi klar på Hillerød Bibliotekerne til at hjælpe dig med at skaffe det hjem.

Fotos er fra "Ralph Lundstens arkiv"
Fotos er fra "Ralph Lundstens arkiv"
24.05.19