Personalets favoritter - Tanja

I november måned kan du se hvilke bøger og plader, der er blandt vores bibliotekar, Tanjas favoritter.

"Det kan være vældig svært at udvælge ens absolutte favoritter, for der er jo mange bøger og musikalbums man elsker højt. Men her får du et ganske lille udpluk af nogle af dem jeg holder allermest af; dem som på forskellige måder har efterladt et indtryk på mig, hvad enten jeg græd eller grinede. Nogle af dem har jeg læst flere gange - hvilket er en sjældenhed for mig - fx. Oceanet hvor grusvejen endte, som på magisk realistisk vis fortæller en skræmmende, men smuk historie om hvor grusom barndommen kan være. Og pladerne har jeg naturligvis hørt til døde, og de bliver kun bedre hver gang! 

Jeg håber du finder lidt inspiration blandt mine favoritter - god læse/lyttelyst!"