Lys, lidenskab og tegnekunst
Milo Manaras overdådige tegnelyst
Caravaggio skæbnesvangre talent
Caravaggio ankommer i 1592 til det historie Rom med alle sine ruiner, krinkelkroge og skæve eksistenser. Han begynder sin malerkarriere som fyldebøtte og slagsbror. Men under en rus - og i et noget pikant optrin – opdager Caravaggio lysets og skyggens dramatiske virkning. Denne kunstneriske åbenbaring overfører han til maleriet, og det sætter for alvor gang i hans malerkarriere.
Caravaggios talent, motivvalg og utrættelige arbejdslyst gør ham som bl.a. portrætmaler populær og ganske velhavende. Hans iltre og lidenskabelige temperament og kompromisløshed volder ham dog problemer. Caravaggio skaffer sig mange magtfulde fjender på halsen, heriblandt de gejstlige, der rask væk fordømmer flere af Caravaggios værker som kætteri.
Skønt Caravaggio ikke er fattig, forbliver han tro mod underklassen: det er Roms godtfolk, ludere og lommetyve, han inspireres af. Samme gadens folk står model for Caravaggios bibelske, næsten filmisk iscenesatte motiver.
Romantiker er Caravaggio dog ikke, men hjertet sidder på rette sted. Hans anstrengte og stormfulde forhold til en prositueret (og model) får fatale følger, da man finder hende myrdet. Alle spor peger på en af Caravaggios værste fjender som morderen, og Caravaggio beslutter sig for et opgør, der neglebidende afslutter bind et.
Drømmeagtige scenarier
At læse ”Caravaggio – Paletten og Sværdet” er som at tænde for sin indre biograf, læne sig tilbage og nyde Milo Manaras fantastiske, realistiske streg, detaljerigdom og smittende fortælleglæde. Og som med alle andre gode bøger (og film), kan man kun glæde sig utålmodigt til fortsættelsen…