Bogforside: "Sommeren med Ellen" af Agnete Friis
Agete Friis

Sidste stop i barndommens sommerland

09.02.18
Agnete Friis har skrevet en malerisk og medrivende roman om gensynet med fortidens uskyldige sværmerier, hvor stærke drifter, skyld og skam ulmer under huden

Midvejskrisens ferieland

Arkitekten Jakob er i en enestående midtvejskrise: hans ægteskab er under opbrud efter en desperat flirt med en ung ansat. Jakob er ved at gå til i en spiral af druk, forelskelse og fortvivlelse, da en opringning kalder ham tilbage til begivenheder i sommeren 1978.

Det var den sommer hvor den dengang 15-årige Jakob gik til hånde på sine farbrødres gård. Ikke langt væk fra gården bor en flok storbyhippier i et dysfunktionelt kollektiv, og de må ofte tigge om grønsager hos farbrødrene. Over en sæk kartofler møder den følsomme Jakob den uregerlige, gudeskønne frie kvinde, Ellen. Et venskab opstår mellem de to, og Jakob må konstant holde bånd på sin pinefulde, åbenlyst hemmelige forelskelse i hende.

Mystikken lurer...

Men andre har øje på Ellen. Som udefinerbare skygger forfølger de Jakob og Ellen. Da "Tudse", søster til Jakobs lidt tvetydige ven, Sten, sporløst forsvinder, formørker dunkle drifter sommerhimlen, der snart fortærer al fornuft. – Og en frygtelig aften forsvinder Ellen mellem hænderne på Jakob …

Som voksen står Jakob tilbage igen i farbrødrenes gård med et knugende formål: at opklare Ellens skæbne.

Vinterferielæsning

Agnete Friis’ roman har alt, hvad en god historie indeholder: spænding, romantik og refleksion over hvordan mennesker udvikler sig over tid. Agnete Friis skriver med et detaljerigt sprog og indlevelse og med en god portion ironi. Hvis du står og mangler en bog til vinterferien, er ”Sommeren uden Ellen” et oplagt bud. 

Du kan høre et interview med Agnete Friis fra Danmarks Radios hjemmeside ved at klikke her. 

Materialer