Heise deler vandene

En ganske almindelig dag i februar 2011 får Lotte Heise's mor, Inge, en blodprop. Hun køres på sygehuset, hvor de ikke gør andet end at lægge hende i seng. Det betyder, at hun ikke får den nødvendige medicin, der kan opløse blodproppen. Resultatet bliver lammelse i højre side, hun mister evnen til at tale, men hjernen er intakt.

Inge kommer på plejehjem, men trives bestemt ikke, så det ender med, at hun flytter ind hos Lotte Heise og hendes to sønner i Århus .

Det bliver starten på 3 års bofællesskab med op- og nedture.  Om kampene med det offentlige om nødvendig hjælp i det daglige , og iøvrigt hvad det kræver af arbejde og stædighed af de pårørende. Hvordan det påvirker hele familen, at deres hjem bliver til en banegård, hvor forskelligt plejepersonale kommer døgnet rundt.

Det er også en fortælling om dyb kærlighed mellem mor og datter, og den ulykkelige situation det er, pludselig at blive mor for sin mor.

Bogen giver virkelig stof til eftertanke og er et godt indlæg i samfundsdebatten, til hvordan vi behandler vores gamle og syge.

Har du fået lyst til at læse Selvfølgelig skal hun bo hos mig,  så reserver den nedenfor