Hans Jørgen Bonnichsen
I dag er Hans Jørgen Bonnichsen forfatter, foredragsholder og en af landets skarpeste kommentatorer og meningsdannere. Han har udgivet adskillige bøger, hvor han bruger sin ekspertviden til at skabe oplysning og debat om forskellige emner.
Det startede med ”Hånden: en PET- og politikrønike” fra 2006, hvor han beretter om sit lange politiliv og fortsatte i ”Frygt og fornuft: i terrorens tidsalder” fra 2008 og ”Tvivl på alt og tro på meget: jagten på sandheden – politiets afhøringsmetoder” fra 2012, hvor en ellers lukket verden bliver åbnet op for den almindelige læser. I Bonnichsens seneste bog om sit liv i politiets tjeneste, ”Glem ikke Heidi” fra 2017 fortæller han åbent og personligt om en uopklaret sag fra 1979, som stadig hjemsøger ham den dag i dag.
Sammen med bogudgivelserne har Hans Jørgen Bonnichsen også skrevet en række fagartikler og bidraget til antologier om f.eks. kunst og overvågning. Udover sin politimæssige bagrund, der blandt andet tæller en graduering fra FBI-National-Academy i Virginia, USA, har Hans Jørgen Bonnichsen også erhvervet sig en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie fra Københavns Universitet og har taget en lang række andre universitetskurser bl.a. i symbolisme, renæssance og Islam i det 21. århundrede.
Til Ordet er Løs kan du opleve Hans Jørgen Bonnichsen, når han skal interviewe krimiparret Øbro og Tornbjerg. Samtalen kommer bl.a. til at handle om fascinationen af menneskets mørke sider, realisme i krimigenren og den omfattende research det kræver, at skrive en kriminalroman.