Kaspar Colling Nielsen_Ordet er Løs 2019_foto, Andreas Norderø
Kaspar Colling Nielsen_Ordet er Løs 2019_foto, Andreas Norderø

Fotografiet er Løs!

18.10.19
Genoplev Ordet er Løs 2019 gennem højskoleelevers flotte og stemningsfulde billeder

Hvad skete der, da 4 vilde fotografer slog sig løs til årets litteraturfestival? Det kan du se på udstillingen Fotografiet er Løs, hvor fotoelever fra Grundtvigs Højskole præsenterer deres bedste ”skud” fra Ordet er Løs 2019.

Udstillingen er et eksempel på ét af de talentudviklingsprojekter, som Ordet er Løs kaster af sig. I samarbejde med Grundtvigs Højskole, Musikskolen og den lokale sangskriverklub Red Hill Songwriters har vi gennem årene givet unge kulturtalenter mulighed for at styrke deres læring gennem aktiv deltagelse i festivalen. Fx har de deres egen ungescene, hvor musik- og skrivetalenter får mulighed for at prøve deres projekter af foran et publikum.

Sangskriver_Ordet er Løs 2019_foto, Ylva Stefferud
Fotoudstillingen er i den forbindelse resulatet af et samarbejde med grundvigs Højskoles fotolinje, som startede for 3 år siden. Hvert år får spirende fototalenter stillet opgaven at fastholde nuet fra festivalen og gøre den til en evighed på fotopapiret. Det er lykkes særdeles flot i år, og man kan således opleve de optrædende kunstnere fanget i close-ups, på afstand, i en udtryksfuld bevægelse eller i et grin. Også publikum er tilstede mellem portrætterne fra dagen, der vidner om en stemningsmættet festival med plads til både fordybelse og højt humør. 

Der er fernisering på udstillingen onsdag d. 23. oktober klokken 16.00, hvor alle er velkomne. Vi byder på en forfriskning!

Derefter kan udstillingen opleves til og med d. 17. november.

Helle Helle_Ordet er Løs 2019_foto, Ylva Stefferud