En helt ny måde at finde bøger på

Af Anonym (ikke efterprøvet)
01.04.19
Kender du det med at være i humør til en bog, men ikke lige vide, hvad du skal læse? Det kan være overvældende at stå foran hylderne med skønlitteratur på biblioteket, i boghandleren eller på et website. Det råder bibliotekernes nye website Læsekompas.dk bod på. Her kan du finde din næste gode bog intuitivt og let.

Hillerød Bibliotek har været med til at skabe Læsekompas.dk fordi vi ser et behov for et værktøj, der hjælper brugere med at finde bøger, der passer til den enkeltes smag og humør. Derfor har vi været med til at skabe et nyt sprog for læseoplevelser. Det betyder, at du i Læsekompasset kan finde bøger ikke kun ud fra forfatternavne eller emner, men også på tempo, længde, stemning og skrivestil. Vi ved nemlig, at alle læsere er unikke og det er forskelligt, hvad vi leder efter i bøgerne, og hvad der udgør en god læseoplevelse.

Du kan benytte Læsekompas.dk uden at logge ind, men hvis du vil låne bøger direkte fra Læsekompasset, kan du logge på med dit almindelige bibliotekslogin. 

På Læsekompas.dk kan du finde al skønlitteratur til voksne både de fysiske og digitale bøger. 

Det er også her, du kan oprette lister over dine egne favoritter, det du har læst eller måske gerne vil læse en dag. Og du kan dele dine lister med andre brugere og venner på Facebook.

Prøv Læsekompas.dk her