Fotograf: Charlie Hanghøj

Digte fra psykiatrisk afdeling

Den 28-årige digter Anna Rieder på årets litteraturfestival i Hillerød. Rieder udgav sidste år den anmelderroste digtsamling Hindebæger, som hun skrev, mens hun var indlagt

I år lægger Hillerøds årlige litteraturfestival Ordet er Løs mikrofon til en ny stemme i den dansk litteratur, som giver et indblik i en verden, der for de fleste er tabu. Da Anna Rieder var indlagt på psykiatrisk afdeling skrev hun for at kunne eksistere. Det var en nødvendighed for at få verden til at hænge sammen. Det er senere blevet til den anmelderoste debut ”Hindebæger”, men det at skrive var ikke noget nyt for Anna Rieder. Hun har skrevet altid, som hun siger. Hvilke muligheder, der ligger i sproget fik hun dog først øjnene op for som 15-årig, da hun fandt Kirsten Thorups roman Baby i sin mors bogreol.

- Det var dén bog, der åbnede litteraturen for mig. Den fik mig til at se, at sprog kunne opføre sig anderledes. Det var noget, jeg aldrig havde set før. Det var meget inspirerende og overvældende for mig at se, at man kunne gøre, hvad man ville med ordene, siger Anna Rieder.

Anna Rieder er født i Aarhus, men har boet mange steder. Blandt andet syv år i Schweiz. Da hun var 15 år boede hun i Lyngby og har gode minder fra Lyngby Stadsbibliotek.

- Jeg tilbragte lang tid i musikafdelingen og ved digtene. Det var et dejligt sted at søge tilflugt.  

Anna Rieder bor i dag på Amager, men vender 2. oktober tilbage til Nordsjælland og Hillerød Bibliotek for at optræde på Ordet er Løs festival.

Skriver for at finde mening


Til Ordet er Løs skal Anna Rieder optræde sammen med sin digterkollega Signe Gjessing.

- Jeg glæder mig meget. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle tale med Signe Gjessing. Jeg kender hende ikke, men jeg ved, at vi begge har skrevet om sommerfugle, siger Anna Rieder.

Til daglig arbejder Anna Rieder på Psykiatrisk Center Amager for Foreningen Kunst og Mental Sundhed. Hun er netop blevet leder for sin egen skrivegruppe for psykisk syge.

- Vi tror at det at skrive kan være helende. Det er virkelig konstruktivt og meningsfyldt for mig at undervise og lede gruppen. Jeg er så glad for det, siger Anna Rieder.

Det var i en lignende skrivegruppe, Anna Rieder for alvor fandt ud af, hvor meget det at skrive betyder for hende.  

- Hindebæger foregår på psykiatrisk hospital. Et sted, hvor mange er i total opløsning. Det var jeg i hvert fald. Det at skrive var ren overlevelse for mig. Da jeg gik i gang med at skrive, var det ikke fordi jeg ville skrive en bog, det var bare så jeg kunne eksistere i verden. Det lyder meget dramatisk, men det er det egentlig ikke. Det er bare et redskab, der gør, at jeg nærmer mig en forståelse af mig selv og min omverden.

Anna Rieder forklarer, hvordan verden for hende ofte er uforståelig og kaotisk.

- Jeg oplever ofte at virkeligheden kollapser. Jeg har tit svært ved at skelne mellem virkelighed og drøm. Det er et forsøg på at arrangere verden, så den giver mening for mig. Det er meget lavpraktisk, for at jeg kan fatte noget, siger forfatteren.

I dialog med systemet


Anna Rieder er meget bevidst om, at hun ikke taler for alle, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Ligesom hun gerne vil gøre op med den klassiske fortælling om en, der bliver syg, bliver indlagt og til sidst bliver rask.

- Det sted jeg har skrevet fra, er psykiatrien, og nogle gange føler jeg et stort ansvar for at skrive en bog, som ikke nødvendigvis har en lykkelig slutning. Så enkelt er det jo bare ikke for alle.

- Du er åben omkring psykisk sygdom. Noget som er tabu for mange. Hvorfor ikke for dig?

- Det er også et spørgsmål, jeg stiller mig selv hele tiden. Det er en daglig indre kamp jeg har, om jeg skal være offentlig omkring at jeg er psykiatribruger, men jeg synes, at der er nogle ting i psykiatrien, der godt kan blive forbedret. Jeg vil gerne have, at der bliver åbnet en dialog med psykiaterne og systemet. Men det er også i høj grad rettet mod patienterne. Hvis jeg i perioder har kræfterne til at kunne være en lindrende figur, eller at kunne give nogen trøst, så er det måske det hele værd.

For Anna Rieder har bøger været som venner, der kunne trøste og støtte i svære tider.

- Der er en bog, der er fuldkommen indlejret i mig. I min krop og i mit hoved. Det er ”Sommerlys” af Christel Wiinblad. En lillebitte orange bog. Den har samme farver som æsken på en bestemt slags antidepressive piller har. For mig har det været sådan en antidepressiv bog, som jeg har brugt, inden jeg skulle ind til eksamen, hvis jeg har haft angst for en situation eller generelt set bare, hvis jeg har været ulykkelig. Det er lidt ligesom gruppeterapi, hvor genkendelsen i, at andre har oplevet det samme, er enormt kraftfuld, siger Anna Rieder og tilføjer:

- Så føler man sig ikke alene.

Anna Rieder anbefaler:

  • Christel Wiinblad: Sommerlys
  • Jenny Tunedal: Kapitel 1
  • Kirsten Thorup: Love from Trieste

Det skrev anmelderne om Hindebæger:

”Jeg mener, det er svært ikke at blive opløftet af en skrift, der så ubesværet finder en musik i ellers tilforladelige ord, der arbejder så sikkert med små gentagelser, der med en sådan økonomi gør sine skikkelser og scener helt nærværende.”: Tue Andersen Nexø i Information.

” Debutanten Anna Rieder illuminerer forfinet og kraftfuldt det gennemtrængende blik fra dårekisten. (…) Der var en kedelig tendens tilbage i 90erne, hvor vild og intens prosaisk skrift som et antiklimaks lod sig reducere til resultat af en mere eller mindre diagnosticeret sindslidelse. Det skete næsten i Kirsten Hammanns mesterværk Vera Winkelvir, og det skete til overflod i Camilla Christensens ikke-mesterværk Floras verden. Det er på en fin og stærk måde den modsatte operation, debutanten Anna Rieder foretager i sin tindrende talentfulde digtsamling Hindebæger”: Lars Bukdahl i Weekendavisen.

Ordet er Løs 2021

Foregår 2. oktober klokken 13.00 til 18.00 på Hillerød Bibliotek og Klaverfabrikken. Billetter købes via bibliotekets hjemmeside: www.hilbib.dk eller på biblioteket.