Michael Islings litterære skattekort. Foto: Hillerød Bibliotekerne
Michael Islings litterære skattekort. Foto: Hillerød Bibliotekerne

Det litterære skattekort

12.04.19
Michael Isling er godt i gang med sit opsigtsvækkende kunstværk, der skal blive til et skattekort over bibliotekets bøger. Allerede nu ”tegner” der sig et billede…

Et skattekort, der er godt gulnet i kanterne og med sorte streger, der løber på kryds og tværs henover papiret. Michael Isling er godt i gang med sit kunstværk, der er baseret på publikums læsevaner. I de sidste 2 måneder har han bedt bibliotekets gæster om at svare på et spørgeskema, om deres yndlingsbøger. Det er der ca. 100 børn og voksne, der har gjort, og svarene har sendt Michael på jagt efter bogtitlerne på biblioteket. Titler som ”Harry Potter”, ”Ulysses”, ”Kadaverdoktoren” og ”Min geniale veninde”, har sendt ham på ekspeditioner fra børne- til voksenudlån over Midtpunktet og helt ned i bibliotekets underjordiske magasin!

De mange streger på kortet viser de ruter, som Michael har været ude på. Tilsammen danner de et geometrisk mønster over de mest populære bøger på biblioteket.  Først når udstillingen er forbi d. 28. april, og der ikke er flere spørgeskemaer tilbage, tegner der sig et endeligt billede.

Indtil da kan du smutte forbi og se på skattekortet. Du kan også stadig nå bidrage ved at svare på spørgeskemaet. 

Læs mere om udstillingen her