Zombie 2.0 Tut–ank-Zombis hævn

”Tag jer i agt, for han er den levende døde”

I Zombie 2.0 møder vi tvillingerne Zack og Zenia, hvis far arbejder på et forskningsinstitut.

Zack ved alt om zombier, spiller "Zombie War", og fremlægger om zombier i skolen, men mest af alt ved han, at de ikke findes i virkeligheden… men ved han mere end professor Møller, en gal videnskabsmand, der er lige så besat af zombier som han selv? Zack ved i hvert fald ikke, hvad det er professoren og hans medhjælper Nadim slæber med hjem i en mystisk stenkiste fra Egypten. Men det finder han snart ud...

Zack bliver uforvarende viklet ind i professor Møllers gådefyldte forehavender, da han sammen med sin far skal hente professoren i lufthavnen. Ved et tilfælde kommer Zack til at se noget mystisk, da et tæppe glider til side, og kan ikke tro sine egne øjne, for han VED at zombier ikke findes i virkeligheden? Han beslutter sig for, sammen med sin søster Zenia, at undersøge sagen nærmere; for hvad har professoren egentlig gang i? og hvorfor begynder han efterhånden at se mere og mere mærkelig ud…?

En intet mindre end gruopvækkende historie, hvor du er garanteret ægte gys, spænding og underholdning hele vejen igennem. Perfekt til de 11-13 årige.

Zombie 2.0 Tut ank zombie er første bind i en serie på 3 bøger om tvillingerne Zack og Zenia – og om zombier, naturligvis

Anbefalet af børnebibliotekar Fie Louise Bigler

Materialer