Kender du Prinsesse Puttenutte?

31.07.17
Ruth anbefaler ny og sjov børnebog

”Kender du Prinsesse Puttenutte? Nå, så det gør du ikke? Det er vel nok en skam, for hun er den dejligste, uartigste og artigste pige i hele verden.”

Sådan starter historierne om Prinsesse Puttenutte. Det er en rigtig hyggelig og sjov, ny bog at læse op for 5-8 årige, som kan lide gode historier som for eksempel Villads fra Valby.

Puttenutte er en pige med uglet hår og som sprudler af gode ideer og skøre påfund. Hendes hund Pølse kan trylle, hun savner en legekammerat men har kun Snot-Emil, indtil hun finder prinsesse Pjuske. Endvidere er der en vis irriterende Olfert, som til Puttenuttes ærgrelse flytter ind i mors mave mellem tarme og andet ulækkert.

Bogen er illustreret med sjove tegninger af Ninka Reittu og teksten står Hannele Lampela for, og som navnene antyder, er bogen oprindeligt finsk. Du kan klikke dig ind og reservere bogen nedenfor :)

God fornøjelse!

Materialer
Reservér
  • Bog

Prinsesse Puttenutte

Af Hannele Lampela (2017)
Læs mere