Bjørn og Hare

04.01.16
Snefnug, fodspor i sneen, snebolde, sneengle og kælketure...og MASSER af sne!

Den engelske forfatter og illustrator, Emily Gravett, har skrevet en herlig billedbog for børn om at have det sjovt og lege ude i sneen. Den handler om Bjørn og Hare, som er rigtig gode venner. En dag opdager de, at alt er dækket af sne udenfor – og det er lige noget for Hare, som er helt vild med masser af sne. Bjørn er ikke så begejstret lige i starten, men Hare synes, at det er fantastisk, og han viser alt det skægge, man kan lave ude i sneen. De to venner laver fodspor i sneen, laver sne-engle og meget andet, og da de når til kælkebakken, kommer Bjørn heldigvis på andre tanker - faktisk er han begyndt at elske sne.

Bogen er illustreret med fine akvareller af forfatteren, som passer godt til historien. En rigtig sjov og hyggelig billedbog til oplæsning for de 3-5-årige.

Materialer