Man kan faktisk smage dem – mønterne…

Carsten Müller Nielsen til Ordet er Løs med stærkt bevægende roman

Bare det, at skulle skrive denne anbefaling, giver mig kuldegysninger. Ikke på den ubehagelige måde men på den måde, hvor man føler en sitren i huden, fordi man bevæges af noget større, der ligger uden for én selv. Sådan var det for mig at læse Carsten Müller Nielsens roman, ”De døde fylder dagene med mønter”, som han netop - og meget forståeligt - har vundet DR’s Romanklubpris for.

Romanen skildrer en mand, hvis liv spinder tråde til Tjernobyl-ulykken i 1986 på flere forskellige erindringsniveauer. Bogen – og hovedpersonen – gør skiftevis ophold ved tre steder og begivenheder i det, man kunne kalde en mental rejse frem og tilbage i tiden: Hos hans bedstemoders hus i byen Pripjat før ulykken indtraf, i det radioaktive område (kaldet ”zonen”), hvor han varetager oprydningsarbejdet i dagene efter katastrofen, og endelig i en bar i en by tæt på Pripjat, som udgør den egentlige ramme om fortællingen. Det er på denne bar, hvor han over én nat fortæller sin historie til en tilfældig prositueret kvinde.

Bogens erindringshop er som et udfordrende puslespil af brikker, læseren selv må samle. Jeg kan rigtig godt lide det – at man ikke bare tages i hånden af forfatteren – men at man er lidt på arbejde sammen med hovedpersonen i det mentale genopbygningsarbejde, han er i gang med. For hvordan kommer man nogensinde overens med så stort et menneskeligt traume som Tjernobyl-katastrofen? Hvordan levede man før, og hvordan lever man efter? Bogen giver næppe nogle svar, men den griber fat om nælderne på et kollektivt traume, som alle bør kende – ikke mindst fordi, det fortæller noget om vores egen tid. På bemærkelsesværdig vis griber fortællingen ind i de store eksistentielle spørgsmål, der bliver stillet for tiden. Er isolationen kommet for at blive? Bliver verden nogensinde sig selv igen? Gør vi?

Sproget er hele vejen igennem enkelt. Sætningerne korte og præcise. Men fra først til sidst er miljøbeskrivelserne skrevet i et fænomenalt sansemættet sprog - som om Carsten Müller Nielsen virkelig ønsker, at vi skal kunne dufte og smage på det, han beskriver - såsom den metalliske smag af ”mønter”, der hænger i luften i ”zonen”.  

Man fornemmer det særligt i dét, man kunne kalde for bogens fjerde dimension – et fjerde ”sted”, som ligger uden for hovedpersonens umiddelbare bevidsthed. Stedet er Tjernobyl efter oprydningsarbejdet gik i stå - et tids-, menneske-, og gudsforladt vakuum, hvor naturen muterer, kattene bliver blinde og bjørnene falder omkuld med lammelser. Med stor sans for en fortællings opbygning bruger Carsten Müller Nielsen denne sidehistorie som både indledning, intermezzo og afslutning på sin roman. Et lille mesterværk, der efter min mening slet ikke er færdig med at vinde priser.

Du kan opleve Carsten Müller Nielsen fortælle om romanen til Ordet er Løs d. 8. maj 2021.

Læs mere om Ordet Er Løs 2021 her.

De døde fylder dagene med en smag af mønter af Carsten Müller Nielsen. Forlag: Jensen & Dalgaard
03.07.20