Et originalt bud på Danmarks fremtid

Lolland som landets paradis? København i undtagelsestilstand? Talende dyr?

Ja, der sker altid meget i Kaspar Colling Nielsens romaner, og det er så sandeligt også tilfældet i hans seneste bedrift, ”Det europæiske forår”. Endnu engang leverer Kaspar Colling Nielsen en roman, som er pakket med tankevækkende og originale ideer.

I bogen følger vi en lille familie, som består af hjerneforskeren Elisabeth, hendes mand Stig, der er gallerist, og deres datter Emma. De beslutter at flytte fra København, som er plaget af terrorangreb og vold til Lolland, hvor en rækker forskere er ved at starte et nyt samfund, hvor målet er at kombinere det idylliske liv med det seneste i den teknologiske udvikling.

Men ikke alt er harmoni. Mørke sider af menneskelige drifter truer det idylliske, utopiske Lolland.

”Det europæiske forår” er en læseoplevelse, som giver masser af stof til eftertanke. Endnu engang viser Kaspar Colling Nielsen, at han er en af landets mest originale nulevende forfattere.

Houellebecq har udtalt, at bogen er en af de danske romaner han har nydt at læse. Og det kan jeg kun give ham ret i.

Du kan opleve Kaspar Colling Nielsen til Ordet er Løs lørdag d. 5. oktober sammen med dramatiker og skuespiller Claus Flygare.

Du kan læse mere om Ordet er Løs programmet og sikre dig din billet her.