Mumihuset

Fortællehuset blev blåt og hvide trolde flyttede ind.

Vinterferien 2022 var inspireret af Tove Janssons magiske univers i Mumidalen. Vores Fortællehus indgik selvfølgelig i dette tema og blev det fineste hus til Mumitroldene. Det kendes normalt på dets runde form, men vores er og bliver nu firkantet. Så med blå vægge, en smuk veranda og ikke mindst alle Mumimors syltede lækkerrier, fik vi lavet et legehus inspireret af Mumihuset.

I Mumihuset kunne børnene bage pandekager og lave syltetøj præcis som Mumimor gør det. Børnene kunne også tage det velkendte stribede forklæde på og lede efter lille My. I loftet over huset kunne børn og forældre lade sig inspirere af mange flotte og poetiske citater fra Tove Janssons bøger, om alle de magiske væsener i Mumidalen.

Sjov fakta om Mumihuset:

Mumimor er dygtig i et køkken, hvor hun nyder at lave mad til alle husets mange gæster. Vi lavede masser af saft og marmelade som børnene kunne lege med.

Bøtterne og flaskerne var genbrugte fra vores egne køkkener, og indholdet lavede vi af restmaterialer fra vores BØRNEVÆRKSTED. Vores brombær var eksempelvis sorte pompom’er fra Halloween, og vores stikkelsbær blev lavet med rester fra en af vores workshops til en Østfestival.

Vi lavede vores helt egen veranda til Fortællehuset

Køkkenet med forklæder præcis som det Mumimor har

Bærsaft og lækker tærte - klar til servering

Alle Mumimors marmelader

Det fantastiske Mumihus