Bolsjelæsning 2024

Læs så mange bøger som muligt på 14 dage – og fyld bolsjeglasset!

I løbet af 14 dage skal eleverne læse så meget de kan. For hver 50 sider eleverne læser, får klassen et bolsje i deres bolsjeglas. Læreren henter et bolsjeglas på biblioteket, som eleverne sammen kan dekorere.

Bolsjeglassene afleveres på biblioteket, hvorefter de vil blive udstillet på børnebiblioteket og løbende vil vores bibliotekarer fylde glasset med bolsjer i læseperioden. Inden forløbet er I velkomne til en bogsnak, hvor klassen kan finde gode bøger.

Når bolsjelæsningen er slut, kåres vinderen og de modtager en flot boggave til klassen.

Se hvor mange sider I har læst

Her på siden taster vi løbende ind, hvor meget hver klasse har læst.

2.A - Sophienborgskolen: 6.207 sider 

2.B - Sophienborgskolen: 4.073 sider 

3. B - Hillerødsholmskolen: 2.051 sider 

3.C - Hillerødholmskolen: 2.334 sider 

Helt praktisk

Bolsjeskema og Mit holdkæft-bolsje

Hvert barn skal skrive ned i et bolsjeskema, hvilke gode bøger de har læst, og så anbefaler de også Mit Holdkæft bolsje, hvor hvert barn ganske kort skriver om den bedste bog, de har læst under bolsjelæsningen.

Tidsforløb

Bolsjelæsningen løber fra mandag 22. april - mandag 6. maj.

3 gange i løbet af de 14 dage sender lærerne antal læste sider til os her på Børnebiblioteket: Torsdag 25. april, torsdag 2. maj, mandag 6. maj.

Og så opdaterer vi løbende klassernes antal læste sider her på siden, så I kan følge med i hvordan bolsjelæsningen forløber.