Nick Hækkerup. Foto: Steen Brogaard

Skaber overvågning tryghed? Debat med justitsministeren

Skaber mere overvågning mere tryghed, eller er overvågningen selve truslen, der truer med at undergrave vores frihedsrettigheder? Disse spørgsmål er kernen i debatten, når Justitsminister Nick Hækkerup (S) mødes ansigt til ansigt med direktøren for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, til en frirumsdebat om overvågning og tryghed

- Uden tryghed, ingen frihed. Det er sandheden. Det er derfor, vi kriminaliserer. Det er jo i virkeligheden det, som vi gerne vil. Og hvis man siger, at dét er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden. Med overvågning stiger friheden, sagde justitsminister Nick Hækkerup på talerstolen i Folketinget 6. december 2019.

Talen kom som følge af en kritik, der var opstået i kølvandet på regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, der tillod politiet at opsætte yderligere 300 overvågningskameraer i Danmark. Justitsministeren anerkendte, at overvågning er en indskrænkning af borgernes frihed, men argumenterede samtidig for, at denne indskrænkning gav en tryghedsgevinst, som var så meget større.

Stor debat

Justitsministerens udtalelse skabte stor debat i Folketinget og efterfølgende i medierne, hvor blandt andre direktøren for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama. blandede sig. I et debatindlæg i Berlingske d. 23. december gik han Nick Hækkerup i rette.

- I modsætning til både enevælde, autoritære regimer og totalitære samfund bygger det liberale demokrati på en forudsætning om, at borgeren er et selvbestemmende individ, der ikke skal stå til regnskab for hvert minut af sin gøren og laden, og hvis frihedssfære kræver særlige holdepunkter at gøre indgreb i. Den forståelse vender Hækkerups logik på hovedet, skrev Mchangama i debatindlægget.
 

Kom og debattér med justitsministeren

Jacob Mchangama savner en debat om, hvordan man skal regulere myndighedernes anvendelse af overvågning.

- Vi bør have en diskussion om, hvor grænserne bør gå for myndighedernes anvendelse af teknologi, der giver demokratiske retsstater mulighed for at overvåge deres borgere langt mere effektivt, anonymt, billigt og omfattende, end hvad totalitære stater i det 20. århundrede kunne drømme om. Skal politiets redskaber være bestemt af den teknologiske udvikling og dens muligheder, af grundlæggende værdier eller en blanding heraf? Det er et af de helt afgørende spørgsmål i de kommende år,” skriver Jacob Mchangama i en mail til Hillerød Bibliotek forud for arrangementet.

At emnet overvågning kan være debatskabende overrasker ikke justitsministeren, der i en udtalelse til Hillerød Bibliotek, byder den åbne konstruktive debat velkommen.

- Jeg er udmærket klar over, at regeringens seneste tiltag om øget overvågning i Danmark kan give anledning til debat. Vi foretager tvovervågning for at opklare forbrydelser og for at styrke trygheden i samfundet. Min opfattelse er, at øget overvågning kan bidrage til at øge trygheden og tilliden af den simple årsag, at det gør os bedre til at bekæmpe kriminalitet. Når danskerne oplever, at politiet bliver bedre til at bekæmpe kriminalitet, bliver vi som borgere også mere trygge og får mere tillid til hinanden og til samfundet. På den måde sikrer vi tryghed i samfundet, og det øger sammenhængskraften og dermed den frihed, som følger med mere tryghed.

Misbrug af overvågning farlig

Jacob Mchangama mener, at der er mange faldgruber i forhold til overvågning. Den seneste tids skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste lader til at bekræfte dette. 

- Det er klart, at med de mange nye tekniske og digitale muligheder er det blevet en kæmpe fristelse for regeringer og politi at øge overvågningen i det offentlige rum. Det er nemt og billigt og det øger tilsyneladende sikkerheden. Man vil også i nogle tilfælde kunne efterforske forbrydelser med brug af overvågning og samkøring af data. Vi lader jo også allerede i et vist omfang vores egne mobiltelefoner overvåge os. Imidlertid er det offentlige rum et fælles sted, hvor vi mødes som private borgere. Og det bør være udgangspunktet, at vi som frie borgere i et frit samfund kan mødes uden at staten og myndighederne kigger med. Et frit og demokratisk samfund bygger på tillid til, at vi kan tage ansvar for os selv og for hinanden. Overvågning og indgreb skal kun ske undtagelsesvist og i særlige tilfælde. Med generel overvågning af det offentlige rum sætter man mistilliden først. Desuden vil det være nemt at forestille sig scenarier, hvor de mange data fra overvågningen bliver misbrugt. Vi har netop set konturerne af en skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste, der tilsyneladende har svært ved at holde sig indenfor lovens rammer, skriver Jacob Mchangama i en mail til Hillerød Bibliotekerne.

Hillerød Bibliotek giver i samarbejde med det nye koncept ”Frirumsdebatten” Jacob Mchangama og Nick Hækkerup mulighed for at gå i dybden med debatten på scenen d. 28 september, og det unikke ved frirumsdebatten er, at publikum bliver bedt om at deltage aktivt i debatten. Derfor er der rig mulighed for at komme forbi biblioteket og debattere med landets justitsminister. Derudover er der fokus en konstruktiv debat, og der bliver debattørerne bedt om at sætte sig i hinandens sted for at skabe en nuanceret udveksling af ideer. 

Jacob Mchangama byder den nye debatform velkommen: 

- Frirumsdebatten prøver at ændre på de gængse debatformer, hvor fronterne og konflikterne er trukket meget hårdt op. Det mener jeg er et meget tiltrængt initiativ i en tid, hvor polariseringen kan være voldsom. Der er desværre en tendens til, at vi altid prøver at se modstandernes synspunkter i det værst tænkelige lys og i de mest karikerede versioner. Det giver nemme point og likes på Facebook, men det nedbryder i det lange løb den offentlige samtale, som er grundlaget for de demokratiske, pluralistiske samfund. Vi bør i stedet gå ind i debatter med en antagelse om, at mine modstandere også bare vil det bedste.  Vi har alle sammen et ansvar for at forsøge at forstå hinandens synspunkter og det håber jeg, at frirumsdebatten kan være med til at anspore os til.