Forbered jeres besøg

Institutioner er altid velkomne på biblioteket!

Et børnebibliotek fuld af børn og de tilhørende voksne er skønt, synes vi! Institutionerne har en stor opgave med at give de enkelte børn de samme optimale muligheder for at udvikle sig sprogligt og erfaringsmæssigt. Det er veldokumenteret, at børn der oplever samtaler og højtlæsning regelmæssigt, klarer sig bedre, når de kommer i skole.

Lån

Institutioner låner på institutionslånerkort med tilhørende pinkode. For institutioner er lånetiden 2 måneder.

Tosprogede børn

Biblioteket har en række billedordbøger på forskellige sprog, bøger på engelsk, arabisk og enkelte andre sprog. Vær opmærksom på, at vi kan bestille børnebøger på de fleste sprog hjem til udlån.

Spise i Børnebiblioteket

Skal I nyde jeres madpakker i Børnebiblioteket, henviser vi til vores frokostbord ved vinduespartiet. Vi takker på forhånd for, at I rydder op efter jer. I sommerhalvåret er I også velkomne til at nyde frokosten ude på bibliotekets legeplads, eller i biblioteketsparken.