Forfatterspirer i Hillerød og omegn


 

Er du forfatter eller elsker du bare at skrive? Så kom og vær med i et fællesskab med andre, der også skriver.

Vi har eksisteret siden 2016 og mødes på Hillerød Bibliotek én gang om måneden.

Vi skiftes til at dele vores tekster med hinanden. Der lægges vægt på konstruktiv feedback i en venlig tone.

Til hvert møde lægger vi ud med et oplæg eller debat om forskellige temaer indenfor skrivning og forfatterglæde og/eller fælles skriveøvelser.

Alle kan være med uanset alder, hvor meget man har skrevet og hvilken genre man skriver.

Praktisk

Mødetidspunkt: 17.30-20.45, Kulturrummet, Hillerød Bibliotek. Ugedag varierer. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte: Stinebahrt@gmail.com eller Lisedau@yahoo.dk

Vi har også en lukket facebookgruppe, hvor du kan anmode om at blive medlem: Forfatterspirer i Hillerød og omegn.

Via facebookgruppen kan du se, hvornår vi mødes og hvad temaet er for næste møde.

Det er gratis og der er ingen krav om at deltage hver gang.