Kunstværk

Om dette arrangement

Tid
13:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Vandrehallen
Målgruppe
For alle
Udstilling og kunst

Flydende Univers - Yuko Takada Keller

11.09.21
Fernisering og udstilling af værker af den japanske papir- og installationskunstner Yuko Tadaka Keller

Hvordan skaber man et uendeligt univers i én enkel flydende bevægelse? Den japanske papir- og installationskunstner Yuko Tadaka Keller har skabt helt nye værker til denne udstilling, der fantasifuldt leger med vores bevidsthed om tid og rum. I en nutid hvor de digitale oplevelser har vundet indpas - ikke mindst som en effekt af corona epidemien - tilbyder Keller et alternativt fysisk og sanseligt rum for kunstoplevelsen, hvor blikket trækkes opad i en himmel af håndlavede, skulpturelle mobiler. Disse består af titusinder af transparente papirstykker lamineret med hologramark, der legende reflekteres i lyset, og skaber en illusionsligende effekt. Det hele er imponerende udført og iscenesat af kunstneren selv, der har mere end 25 års erfaring med installationer i store offentlige rum og med papirfoldekunst fra sine Japanske baggrund.

Fernisering

Lørdag d. 11. september kl. 13-15.00. 

Udstillingen vises til og med d. 17. november 2021.

Corona og arrangementer

På Hillerød Bibliotekerne overholder vi alle retningslinjer fra myndighederne vedrørende COVID-19. Det betyder, at du trygt kan deltage i vores arrangementer velvidende, at der er taget højde for alle forholdsregler i forhold til anvisningerne om god afstand, siddepladser med god afstand, mundbind, afspritning mv.