Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Arkivernes Dag

09.11.19
Arkivernes dag markeres i de Nordiske lande og selvfølgelig også i Hillerød. Lokalhistorisk Arkiv holder åbent og arkivets to frivilliggrupper vil være til stede.

I år bliver temaet for Arkivernes Dag lokalt, familien Staunstrups fotografier. De to fotografer Olaf og Thorvald Staunstrup fotograferede fra 1903 og frem steder, begivenheder og personer i Hillerød og omegn. Arven efter de 2 er ca. 2.000 glasplader, som en af arkivets frivillige Lennart Weber nu har scannet. Der er primært tale om Thorvald Staunstrups fotos. Til Arkivernes Dag er det muligt at hjælpe Lokalhistorisk Arkiv med information til de billeder som der mangler oplysninger på. Så kig forbi og hjælp arkivet med oplysninger.

Samtidig er Lokalhistorisk Arkiv stadigvæk interesseret i andre billeder som vi meget gerne vil låne og scanne! Arkivet er interesseret i fotos af lokaliteter, huse, personer og begivenheder.
Er du interesseret i slægtsforskning? Så holder bibliotekets Slægtsforskningscafé denne lørdag ekstraordinært åbent.

Lørdag 9. november kl. 10.00-13.00
Gratis. Ingen tilmelding