Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur, foredrag og debat

Torsdagscafé: Tarotkort

25.01.24
Få en god oplevelse i vores hyggelige Torsdagscafé, som i denne omgang byder på et spændende oplæg om tarotkortenes verden

Er Tarotkort blot en spåkones redskab, eller taler symbolerne, farverne og tallene på kortene ind i et symbolsprog, noget dybt i os forstår og genkender. 

Det siges at Tarotkort er sjælens spejl, men hvad er tarot kort, hvad kan man bruge dem til og ja hvor stammer de egentlig fra?

Kortene er fulde af historie, mystik og symboler, hvis du kigger efter men viser de os virkelig vores indre verden, som et spejl viser os vores det ydre? 

Pia Danielsen har arbejdet med og undervist i Tarotkort i mere end 20 år. Hun er fascineret af hvor meget kortene kan ramme plet, og hvordan de efterfølgende kort kan vise nye vinkler at se en problemstilling fra.

Pia arbejder med Aleister Crowleys kortsæt, der er illustreret utroligt smukt af Lady Frieda Harris. 

”De er så rige på symboler og indeholder rigtig mange lag, som de åbenbarer efterhånden, som du arbejder med dem” siger Pia Danielsen.

”Som et spejl viser dig dit ydre – så viser kortene dig dit indre. Hvis du ikke kan lide, det du ser i spejlet – så ændrer det sig kun, hvis du foretager dig en aktiv handling. Dette gælder både ydre som indre. Og her er kortene et fantastisk redskab til at afdække dit potentiale, dine muligheder eller det der muligvis blokerer dig og holder dig fast i et gammelt mønster.” fortsætter Pia.

Er du nysgerrig på Tarotkort så kom til bibliotekets torsdagscafe den 25. januar kl. 16.00 – 17.00 og lyt med. Her vil Pia Danielsen fortælle om kortene og give hendes bud på hvad året 2024 vil bringe. Det er gratis at deltage og du behøver ikke tilmelde dig.