Foto: Kelly Sikkema, Unsplash

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Kulturrummet
Målgruppe
For voksne
Fællesskaber

Pårørendegruppe til demensramte (onsdage)

22.05.24
Gruppen er for nærmeste pårørende til demensramte under 70 år.

En demenssygdom forandrer livet og hverdagen for den, der har fået demenssygdommen, men i høj grad også for dig, som er pårørende.

Mange pårørende oplever, at det kan være givende at møde andre i samme situation med henblik på at dele viden og erfaringer og give hinanden støtte og gode råd.

Formålet med en pårørendegruppe er at styrke pårørendes livskvalitet og afhjælpe følelsen af at være alene om at håndtere sin situation.

Pårørendegruppen er et tidsbegrænset forløb, og vi finder sammen ud af, hvad der er behov for at tale om. Emnerne kunne fx være:

  • Følelser og reaktioner, som er svære at håndtere.
  • Ændringer i kommunikationen og måden at være sammen på.
  • At passe på dig selv.
  • Ændring af roller og relationer i familien.
  • Tabu og dårlig samvittighed.
  • Sorg over dét, demenssygdommen har bragt med sig.

Praktisk og tilmelding

Vi mødes onsdage kl. 16-18:

6. marts

3. april 

22. maj

12. juni

Vi sørger for en kop kaffe eller te.

Tilmelding hos demenskoordinator Kathrine Kjergaard Kjein@hillerod.dk  eller demenskonsulent Nanna Neerdal nane@alleroed.dk