Hillerød vandt kampen om det nye sygehus
Under 1930’ernes store arbejdsløshed viste Frederiksborg Amt interesse for at få bygget et nyt hospital, der skulle afløse det gamle nedslidte hospital på Sønder Jernbanevej i Hillerød. Straks startede en konkurrence mellem flere nordsjællandske købstadskommuner, der gerne ville have fingre i sådan en arbejdsplads. Men relativt hurtigt lå det klart, at amtet ønskede, at sygehuset skulle bygges i Hillerød eller det nærliggende Frederiksborg Slotssogn.
Af Lennart Weber
I slutfasen var der tre byggegrunde i spil. Hillerødsholm i Frederiksborg Slotssogn, Vognmandsjordene øst for Carlsbergvej, hvor Byskolen senere blev bygget, og så Sandviggård hvor Hillerød Sygehus i dag ligger. Vognmandsjordene, hvis navn stammer fra 1700’tallet, havde en god placering tæt ved Hillerød Station, men ifølge arkikten var jorden for blød.
Tilbage var derfor Hillerødsholm og Sandviggård. Den kamp tabte Frederiksborg Slotssogn, der var økonomisk presset. Hillerød Kommune vandt kampen, især fordi kommunen tilbød at forære grunden til amtet og samtidig tilbød ca. 500.000 kr. i kontant tilskud til byggeriet. Byggeprisen for det nye sygehus og 137 boliger, var ca. 5 mio. kr. så 500.000 kr. i tilskud var ganske meget.
Derfor blev det nye sygehus i 1939-1943 bygget på Sandviggårds jorde mellem Helsevej, Dyrehavevej, Bakkedraget og Stubbevang. Hillerød Kommune var i den gunstige situation, at kommunen havde købt gården med 220 tønder land landbrugsjord for 130.000 kr., og Frederiksborg Amt skulle blot bruge 16 tønder land, som reelt havde kostet Hillerød mindre end 10.000 kr.
Sandviggård
Sandviggårds historie kan føres tilbage til 1700’tallet, og i mere end 200 år fyldte landbrugsejendommen betydeligt op i Hillerød Øst. Faktisk omfattede Sandviggård størstedelen af Hillerød Øst mellem Københavnsvej, Overdrevsvejen og Skansevej.
I 1916 blev gården købt af en københavnsk rigmand, Johannes Ohlsen, der havde tjent en formue på at drive et VVS-grossist firma. Han faldt for Sandviggårds skønhed og han ønskede at bygge et slot tæt ved gården. Slottet, der havde 30 værelser og flere tårne, som skulle matche Frederiksborg Slot, blev af familien taget i brug ved juletid 1921. Men blot en måned senere brændte slottet, og efterfølgende viste det sig, at Johannes Ohlsen ikke havde nået at få forsikringerne på plads.
I flere årtier lå brandtomten som en ruin lidt vest for Sandviggård, tæt ved den nuværende hovedindgang til sygehuset på Dyrehavevej. Mange ældre Hillerødborgere har fortalt, at de som børn legede i ruinen, hvor de kunne finde fliser fra det nedbrændte slot.
Flere år efter branden ønskede familien Ohlsen at afhænde Sandviggård. I første omgang sikrede teglværksejer Heinrich Clausen, Teglgården på Gadevangsvej, sig en forkøbsret til gården. Han var dengang også konservativt byrådsmedlem i Hillerød Købstadskommune, og i 1932 fik han overbevist byrådet om, at de burde købe gården. Hillerød slog til og fik gården for den samme pris, som teglværksejer Clausen havde forhandlet sig frem til, nemlig 130.000 kr. for 220 tønder land – eller ca. halvdelen af Hillerød Øst.
Hillerød Øst
For Hillerød Kommune var købet af Sandviggård en kæmpe gevinst. Kommunen havde i flere årtier levet indeklemt uden muligheder for udvikling. Købstadskommunen var stort set omringet af Frederiksborg Slotssogn, som også omfattede Frederiksborg Slot og Slotssøen.
Men ved købet af Sandviggård fik Hillerød pludselig masser af plads, og efter at sygehuset var bygget gik det stærkt med udviklingen af Hillerød Øst. Nordisk Lejrskole, ATP, Regionsgården og en masse boligbyggeri er en del af den historie. Og i dag er det næsten umuligt at finde et ledig stykke jord i Hillerød Øst.
Det vil naturligvis ændre sig den dag sygehuset flytter. Men det er en helt anden historie som der næppe er nogen i dag, der har et sikkert bud på.
