Lokalhistorie

Kern-Hansen: Fra ure til guld

Guldsmed Kern-Hansen var indtil 1996 en velkendt forretning i Slotsgade 5, og mange Hillerødborgere har vielsesringe og andre smykker, som de har købt i den butik. Oprindeligt var det en urmagerforretning. Urmager Carl Kern-Hansen, der var fra Nyborg, flyttede i 1907 til Hillerød hvor han fik job hos urmager Abrahamsen i Slotsgade 39.

Af Lennart Weber

Kern-Hansens forretning fra 1922. Der blev solgt forlovelsesringe, ure, sølvbestik og smykker.

Udlært hos Georg Jensen

Henning Kern-Hansen fik en uddannelse som guldsmed hos Georg Jensen i København, og da faren døde i 1954, overtog han forretningen i Hillerød, som han langsomt udviklede til en guldsmedebutik, hvor smykker med årene, blev det centrale. Men han havde dog stadig i en del år ansat en urmager, der sad bagerst i forretningen i Slotsgade 5.

Herning Kern-Hansen var en dygtig guldsmed, der havde fået en solid uddannelse, og han blev desuden diamantgraderer med mulighed for at vurdere diamanternes karat.

Faren, urmager Carl Kern-Hansen, var en dygtig amatørfotograf, og derfor findes der et utal af fotografier fra forretningen, den private bolig på 1. sal og Slotsgade. Der findes fotografier fra baggården i nr. 5, hvor der var indrettet legeplads med sandkasse til børnene. Der findes fotografier af genboen i Ilskøbhuset, Slotsgade 8, der blev bygget i 1912, og der findes fine gadebilleder fra Slotsgade mellem Frederiksgade og Torvet.

Her et kig ind i butikken i Slotsgade 5 med tre ansatte, som vi desværre ikke kender navnene på. Men det er tydeligt, at der blev lagt vægt på ure.
Baggården bag Slotsgade 5, hvor Henning og Carl Eleff Kern-Hansen leger i sandkassen.
Et kig gennem porten mod Slotsgade hvor man kan se Svend Milners Autoværksted i Slotsgade 6-8.
Carl Kern-Hansen havde et godt blik for Slotsgade 5. Her har han fotograferet Slotsgade 5-9 omkring 1920. I nr. 5 kan se, at der var ligkistemagasin og skrædder. I nr. 9 på hjørnet til Frederiksgade kan man lige ane Villerups butik. Da Ligkistemagasinet l
Her har Carl Kern-Hansen fra Slotsgade 5 fotograferet genboerne i Slotsgade 6-8 i Ilskøbejendommen, der blev opført i 1912.