Fotograf: Simon Klein Knudsen
Foredrag og debat

Jagten på fortiden: Hvad skal vi med historien?

Tid
18:00 - 20:00
Pris
Adgangsbillet: Gratis
Sted
Lokalhistorisk Arkiv
Christiansgade 1,
3400 Hillerød
Foredrag med historiker Poul Duedahl om den nytte vi som mennesker kan drage af historien

Vi kan ikke forstå nutiden, og forme fremtiden, uden at kende fortiden. Vi genfortæller historien hver dag: Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Men det er langt fra ligegyldigt hvilke historier vi fortæller om fortiden.

Kom og hør professor Poul Duedahl fortælle, hvorfor det er vigtigt til stadighed at åbne glemmebogen og se på fortiden med nye perspektiver. Poul Duedahl har brugt timevis af sit liv på arkiver og læsesale landet over i sin jagt efter de gode historier, og synes det er ærgerligt, at de kæmper med et image som støvede og kedelige. De er nemlig præcis det modsatte. De rummer et hav af fine fortællinger, om det at være menneske. Fortællinger, som vi kan spejle os i og som fortæller os, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen. I sit oplæg fortæller han om, hvordan han i tidens løb har fundet sine allerbedste historier, og han giver nogle råd om, hvordan man vinkler fortællingerne, så de får folkelig gennemslagskraft.

Historien former vores handlinger, vores identitet og vores evne til at navigere i verden. Historien er menneskehedens erfaring – og den er mere relevant end nogensinde.

Poul Duedahl, f. 1973, er professor i historie på Aalborg Universitet, forfatter til flere prisvindende bøger og idémand bag en række historiske tv-dokumentarer."