Spændende arrangement i Skævinge: Politisk Speed Dating
Mød én politiker fra hvert parti til en anderledes valgdebat – i speed dating-format!
Af Simon Schultz van Engeland
Op til kommunalvalget 2025 vil Hillerød Bibliotekerne gøre en ekstra indsats for, at alle får den bedste mulighed for, at komme i dialog med deres lokalpolitikere. Derfor er der i år ikke kun planlagt valgarrangementer på hovedbiblioteket, men også i Østervang og Skævinge.
”Det skal ikke være en hindring, om man bor i centrum af Hillerød by, eller i udkanten af kommunen,” siger bibliotekschefen.
På Skævinge Bibliotek kan man komme i dialog med sine lokalpolitikere på en lidt anden møde end ellers. Mød én politiker fra hvert parti til en anderledes valgdebat – i speed dating-format! Vi inviterer én politiker fra hvert parti til at deltage i en samtalecafé med borgerne. Fokus er på samtalekultur og politisk dialog.
Vi afslutter med fælles opsamling, åbne spørgsmål og en sjov politisk aktivitet.
Det er gratis at deltage. Ingen tilmelding nødvendig.