Hillerød Bibliotek og Museum Nordsjælland i nyt samarbejde
Geografisk er der ikke langt mellem Hillerød Bibliotek og Museum Nordsjælland, og med et nyt samarbejde om arrangementer rykker de endnu nærmere hinanden
Af Simon Schultz van Engeland
Der er altid mange spændende foredrag på Hillerød Bibliotekerne, men i efteråret 2024 bugner arrangementskalenderen lidt ekstra af især historiske indslag. Det skyldes et nyt spændende samarbejde mellem Museum Nordsjælland og Hillerød Bibliotek.
”I Kulturaksen samarbejder vi tæt om at tilbyde de bedste arrangementer til Hillerøds borgere og nu går vi sammen om en foredragsrække i historiens tegn, når vi byder museet indenfor på Hillerød Bibliotek. Vi ved, at Hillerøds borgere er glade for historie, så vi håber, at vi med bibliotekets rammer kan nu endnu bredere ud med vores fælles arrangementer”, siger Marie Louise Wittenkamp, der er leder af Voksen, Studie og Borgerinvolvering på Hillerød Bibliotekerne.
Det første fælles arrangement, som kan opleves på biblioteket i efteråret, handler både om myter, storpolitik og porcelæn. 10. oktober kommer museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling nemlig og fortæller om Flora Danica-stellet og periodens taffelkultur.
Senere på efteråret på kanten af vinteren, hvor det er endnu mere tiltrængt med et spændende foredrag at varme sig på, er der heldigvis noget for enhver smag.
Kannibaler, konger og hellige køer
”Museet og biblioteket har samme opgave i forhold til oplysning og vidensformidling, så det giver god mening, at vi slår os sammen for at tiltrække så mange som muligt ”, siger Esben Aarsleff, der er afdelingschef på Museum Nordsjælland.
30. oktober byder Lisbet Hein, der er historiker og forhenværende leder af Hørsholm Egns Museum til taffel i Vandrehallen. Her vil hun byde publikum med indenfor på en historisk rejse til det kongelige taffel på Hirschholm Slot i 1700-tallet.
”Taflet foregik efter helt bestemte og ufravigelige regler, der var nøje nedfældet. Ved taflerne kunne Kongehuset markere sig over for landets overklasse og over for andre landes udsendinge. Derfor skulle kongens taffel signalere værdighed, elegance og overflod. Samtidig var udvælgelsen af deltagerne til taflet, og ikke mindst deres placering ved taffelbordet, et redskab til at rangordne de mennesker, som omgav kongen”, fortæller Lisbet Hein.
7. november bliver det lidt mere beskidt og jordnært, når zooarkæolog Pernille Bangsgaard med udgangspunkt i nogle af de senere års store udgravninger i Salpetermosen vil løfte på sløret for, hvad blandt andet dyreknogler kan fortælle os. Kan de sige noget om, hvad vi opdrættede og spiste i fortiden, og måske endda hvad vi troede på?
5. december bliver det for alvor uhyggeligt, når arkæolog Pernille Pantmann dykker ned i emnet kannibalisme. Hvad kan få mennesker til at spise andre mennesker? Ofte forbinder vi det med såkaldte primitive mennesker, forhistoriske kulturer eller måske med ekstreme situationer. Men hvor meget kender vi til kannibalisme fra oldtiden? Og er skæremærker på menneskeknogler nødvendigvis det samme som kannibalisme?