
- Date
- Tid
- 10:00 - 12:30
- Sted
- Vandrehallen
- Bibliotek
- Hillerød Bibliotek
- Adresse
-
Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark
Første lørdag i efterårsferien får vi besøg af kunstner og illustrator Lena Nicolajsen, som inviterer os ind i sit kreative univers. Sammen skal vi skabe vores helt egen naturven - og måske også bygge et hyggeligt hjem til den!
Vi stiller farveblyanter og maling i alskens farver og papkasser til rådighed, så du kan bygge og indrette et hjem til din naturven. Når du er færdig, kan du udstille din naturven, så alle kan se den, mens den tørrer. Du er selvfølgelig også velkommen til at tage dit værk med hjem, lige når du har lyst.
Lena Nicolajsen er aktuel med børnekunstudstilling "Den lille natur", som kan opleves i Vandrehallen Kunsthal her på Hillerød Bibliotek. Her kan du hilse på baninerne, Spætte, Kornblomsten Ester, Haremand Adelbrus og mange flere af skovens dyr fra børnebøgerne "Den lille fest", "Den lille regn" og "Den lille sne". Gå gerne på opdagelse i udstillingen og lad dig inspirere, når du skal lave din egen naturven!
Workshoppen er for børn fra 3 år. Børn under 7 år skal være i følgeskab med en voksen.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
OBS: Der er 50 pladser, så det er først til mølle.