Velkommen til GO! - børnenes nye digitale bibliotek
eReolenGO.dk lukker snart ned. Børnene får i stedet et lokalt digitalt bogunivers. eReolen GOs app lever videre.
Af Jacob Refstrup Hansen
Lavet i samarbejde med børn
GO har fået en ny hjemmeside med nye, spændende funktioner og et moderne design. Som noget nyt er hjemmesiden blevet lokal.
Både design og funktioner er udviklet og testet i samarbejde med børn.
At siden er blevet lokal betyder, at børnene fremover fortsat vil kunne låne, læse og lytte til e-bøger, lydbøger og podcasts på hjemmesiden, men som noget nyt kan man også søge bibliotekets fysiske bøger frem.
Hjemmesiden skal erstatte ereolengo.dk, som lukkes ned i løbet af sommeren. eReolen GO's app lever videre og kan fortsat hentes i App Store og Google Play.
Mest til de store
Hjemmesiden og appen er spækket med inspiration i form af anbefalinger fra andre børn samt sjove videoer, der giver lyst til at dykke ned i bøgerne. Formidlingen retter sig især mod de 8-12-årige, men siden er for børn og unge i aldersgruppen 6-16 år.

Login med bibliotekslogin og UNI-login
Alle kan logge ind med et bibliotekslogin og låne bøger. Bøger med et blåt ikon kan du altid låne - også selvom du har brugt dine lån for denne måned.