
- Date
- Tid
- 10:00 - 12:30
- Pris
-
Børnebillet (for et barn inklusiv voksen): 20 DKK
- Sted
- Stemningen Kulturrummet
- Bibliotek
- Hillerød Bibliotek
- Adresse
-
Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark
Kom med til et hyggeligt og inspirerende fremtidsværksted på Hillerød Bibliotek for børn og deres forældre. I får mulighed for at bruge jeres fantasi, lære om dyrenes vinterliv og bygge jeres helt egne fuglerestauranter!
Hvad skal der ske?
I løbet af værkstedet kommer børnene igennem tre spændende faser:
Vi lærer om dyrenes vinter: Gennem billeder, sanseoplevelser og samtaler sætter vi os i dyrenes sted og undersøger, hvordan de klarer sig, når kulden kommer.
Vi drømmer os ind i fremtiden: I en hyggelig drømmehule aktiverer vi fantasien og forestiller os en verden, hvor dyrene har det godt, og hvor vi børn og voksne hjælper dem.
Vi bygger virkelige løsninger: Vi laver vores egne fuglerestauranter med fuglefrø og dekorationer, som hænges op i Kulturhaven eller tages med hjem. Vi udstiller også nogle af værkerne, så andre kan blive inspireret!
Formålet med værkstedet
At styrke vores empati og forståelse for dyrenes liv
At træne vores forestillingsevne og evne til at drømme om en bedre fremtid
At omsætte vores drømme til handling på en kreativ og sjov måde.
Der vil være varm kakao, en snack og masser af plads til fantasi og kreativitet.
Det koster 20 kr. pr. barn at deltage, og der er 20 pladser i alt. Husk at børnebilletten er inklusiv én voksen.
Vi glæder os til at udforske dyrenes vinter med jer.