- Tid
- 17:00 - 18:00
- Pris
- Standard: 50 DKK
- Sted
- Vandrehallen
- Bibliotek
- Hillerød Bibliotek
- Adresse
-
Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark
Med eksempler fra kongehusets ophold på Hirschholm Slot fortæller Lisbet om, hvad de kongelige fik serveret, når de gik til bords. Hun kommer ind på tilberedningen og råvarerne, der blev hentet fra nær og fjern: I samme måltid kunne der blive serveret jordbær fra Frydenlund og sukker fra Vestindien.
”Taflet foregik efter helt bestemte og ufravigelige regler, der var nøje nedfældet. Ved taflerne kunne Kongehuset markere sig over for landets overklasse og over for andre landes udsendinge. Derfor skulle kongens taffel signalere værdighed, elegance og overflod. Samtidig var udvælgelsen af deltagerne til taflet, og ikke mindst deres placering ved taffelbordet, et redskab til at rangordne de mennesker, som omgav kongen”, siger Lisbet Hein.
Hør også om bespisningen for de omkring 300 tjenestefolk, hvis mad var en væsentlig del af lønnen og om den forandring, der skete med serveringen i Struensee-tiden, hvor de kongelige ofte spiste enkle måltider serveret ganske uformelt i det grønne.
Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Museum Nordsjælland og Hillerød Bibliotek.