Kongeligt stel og storpolitik: Foredrag om Flora Danica

”29. januar 1803 kunne Christian 7. for første gang sætte sig til bords med det fornemme Flora Danica-stel foran sig. Anledningen var den sindslidende konges 54-års fødselsdag, stedet var Amalienborg og retterne serveret på de prægtige steldele hørte desserten til – kulminationen på dagens storslåede gallataffel.

 

Med ibrugtagningen af Flora Danica-stellet fik det danske kongehus et pragtservice i en helt særlig liga for sig, dekoreret med den vilde danske flora. Med 51 forskellige stelformer og med oprindeligt 1.802 steldele var Flora Danica-stellet ved leveringen fra Den Kongelige Danske Porcelainsfabrik i 1802 tilpasset en taffelkultur, hvor fokus lå på raffinementet – ikke alene i pragtstellet men også i de retter og bagvedliggende råvarer, som Flora Danica-stellet skulle iscenesætte på det kongelige taffelbord.” fortæller Jesper Munk Andersen.
 

Historien omhandler ikke kun tafler og måltider, men også storpolitik og myter. Siden Flora Danica-stellet blev leveret til det danske kongehus, har historien om stellets oprindelige sigte været omgærdet med myter – for var stellet tiltænkt det kongelige danske taffelbord på Amalienborg, hvor det 29. januar 1803 første gang blev taget i brug, eller var det egentlig tiltænkt den russiske kejserinde Katarina den Store, som rygterne siden produktionen af stellet blev påbegyndt, har fortalt?  

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Museum Nordsjælland og Hillerød Bibliotek