Læsning bringer os ukendte venner …

I tiden inden sommerferien er forventningens glæde stor. Jeg elsker at gå og glæde mig til at pakke ferietasken med læseoplevelser og vide, at jeg har tid.  At jeg kan forsvinde helt ind i andre universer og møde karakterer, der måske bliver hos mig længe efter sidste side. Nogle bøger føles som gamle venner. Andre som nye bekendtskaber, der overrasker og rører mig.

De her bøger pakker jeg i tasken. Måske skal de også med i din ferietaske?

Stilleben af Yael van der Wouden

Beskrives som en sanselig debutroman, der foregår i Holland i 1961. Den landlige provins Overijssel er stille. Bombekraterne er fyldt, bygningerne genopbygget, og krigen er for alvor slut. I denne pastorale provins bor Isabel alene i sin afdøde mors hjem. Livet er fyldt med rutine og disciplin, men alt bliver vendt på hovedet, da broderen Louis afleverer sin klodsede nye kæreste, Eva, på dørtrinnet. Stilleben skulle være en stormende kærlighedsfortælling mellem to modsætninger og en mystisk fortælling om, at livet ofte ikke er, hvad det ser ud til at være. 

Det er ikke den slags bøger, jeg plejer at læse, tror jeg, men beskrivelsen af skiftet, hvor alting bliver vendt på hovedet, fanger mig – som et stille maleri, hvor man pludselig opdager, at noget bevæger sig i hjørnet. 

Ubesvarede opkald af Rolf Sparre Johansson

Ubesvarede opkald er en digtsamling om familierelationer, om at føle sig som ukrudt i sin familie, men drømme om en familie med vildtvoksende blomster. Den handler om Bertram, en mand i starten af 30’erne, som har mistet kontakten til sin søster og stedfar. Han rækker ud til dem ved at ringe, men de tager den ikke, så han sender talebeskeder og lægger beskeder på voicemail. Det resulterer i vrede og skuffede henvendelser, der dog også rummer savn og håb om forsoning. 

Jeg holder af god lyrik – af sprogets præcision, dets rytme og evne til at rumme det, vi ellers har svært ved at sige højt. Jeg holder mindst lige så meget af at læse om vores menneskelige relationer. De kan være smertefulde, fulde af misforståelser og tavshed – men også af længsel, håb og kærlighed, akkurat som de er her. Det er også ofte i dem, vi mærker, hvem vi er, og hvem vi vil være, og når jeg læser om dem, kan jeg føle mig spejlet eller måske udfordret til at forstå. Det kan også være en påmindelse om, at relationer ikke altid handler om at få svar, men også om  række ud. Derfor skal bogen pakkes i min ferietaske.

Fanny og mysteriet i den sørgende skov af Rune Christiansen

Fanny er 17, da hendes forældre dør. Hun vælger at blive i sit barndomshjem alene og isoleret. Dagene går med enkle gøremål: at komme i skole, hugge brænde, hjælpe præsten Alm i den lokale kirke. Midt i sorgen begynder en eventyrlig verden fuld af nye muligheder at dukke op omkring hende. Fanny og mysteriet i den sørgende skov skulle være et smukt og poetisk portræt af sorg, venskab og uafhængighed. En moderne, nordisk fortælling, der leger med fabel og mystik. 

Noget ved titlen fæstnede sig hos mig. Den bærer en antydning af noget skjult - som en gåde, der ikke nødvendigvis skal løses, men sanses. Og så er der det med skoven. Kan en skov sørge? Eller er det Fannys sorg, der spejler sig i landskabet? Titlen åbner måske for en verden, hvor natur og følelser flyder sammen, og hvor det mystiske får lov at leve sit eget stille liv? På mine gåture i skoven er der noget ved skovens ro og rytme, der taler til mig – som om træerne ved noget, vi andre har glemt. Af og til krammer jeg et træ, mest for min egen skyld for at mærke forbindelsen, men en sørgende skov har måske også brug for netop det kram?

Paradise af Lars Kjædegaard

Traditionen tro starter jeg min ferie med en god krimi. Denne gang er mit valg faldet på Lars Kjædegaards Paradise, som er første bind i en ny serie. Et dobbeltdrab på bordellet Paradise i udkanten af Helsingør bringer for første gang de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling sammen. Hvem dræbte bordelejeren Wagner og den prostituerede Lene? Og hvorfor kender så få mennesker til det, der foregik i bordellet på den fredelige villavej? 

En god krimi får pulsen op, men det er også en tryg spænding, fordi jeg ved, at det kun foregår på papiret. Jeg kan godt lide Lars Kjædegaards sprog og tone, og jeg tænker, at det tilføjer en ekstra dimension til oplevelsen, at krimien udspiller sig i velkendte omgivelser i Helsingør. 

I mit arbejde som bibliotekar og indkøber af skønlitteratur fristes jeg konstant af nye læseoplevelser og nye bekendtskaber, men der er som sagt også dem, der bliver hos mig, og som jeg har brug for at lære bedre at kende. Det er min erfaring, at genbesøg åbner for nye lag. Det kan være som at føre en samtale med en gammel ven og pludselig høre noget, man ikke lagde mærke til første gang.

Denne sommer vælger jeg derfor to genbesøg. Hey Hafni af Helle Helle og Idyller af Laus Strandby Nielsen. 

Helle Helle skriver så fortættet og eminent med mange sproglige nuancer, og jeg ved af erfaring, at hendes bøger er store læseoplevelser, der kræver en invitation mere. 

Jeg læste Idyller på en travl hverdag, og jeg vil gerne fordybe mig og lære den bedre at kende. Det er en digtsamling, der handler om natur, sprog, hunde og livets foranderlighed. Information skrev: ”Laus Strandby Nielsens nye livsbekræftende digte står i aldringens tegn, men er friske som lærkens sang.” 

Jeg har altid haft mine læsesteder. En sten ved stranden, hvor solen varmer min ryg. Min bænk på bakketoppen med vind i håret og minderne om mine bedsteforældre med mig på bænken. Midt i en flok buske i haven, som da jeg var barn, med regnen som baggrundsmusik og dengang med en sodavand i hånden som noget helt særligt. Måske finder jeg et nyt læsested i år – et sted hvor ordene folder sig ud som blade i vinden, hvor mennesker mødes mellem linjerne og litterære venskaber spirer. Hvis jeg er heldig, opløser tiden sig også, og siderne begynder at vende sig selv. Se, det er ferie!