Foredrag og debat

’Drenge græder ikke’ – et indblik i elitefodboldens skyggesider

Carl-Christian Okking, tidligere elitefodboldspiller, debuterer med fodboldromanen, Drenge græder ikke.
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Standard billet: 40 DKK
Biblioteksklubmedlem: 25 DKK
Sted
Vandrehallen
Adresse

Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark

En fortælling om at følge sine fodbolddrømme og ende i et spil, hvor kun den stærkeste overlever, hvor den bedste har magten, og hvor den svageste altid taber – også uden for banen.

I bogen følger vi den 17-årige AP, som bliver udtaget til at spille for en af de største klubber for unge fodboldtalenter. Han flytter fra barndomsbyen og sin første forelskelse til et fodboldkollegie i Esbjerg, hvor drengene spiller FIFA på værelset, cykler i flok til træning og går i krig på banen. Men en dag i omklædningen bliver spillernes kamprus afbrudt af holdets yngste spiller som græder. Han smider drikkedunken fra sig, og ud flyder noget, der ligner urin. 

Foredraget tager udgangspunkt i Carl-Christian Okkings debutroman samt hans egne oplevelser som fodboldspiller og giver et indblik i en ellers lukket verden, hvor spilleren prioriteres over mennesket.

Til arrangementet har du også mulighed for at vinde et eksemplar af bogen.