Expired

Forlæng sommerstemningen med Berliner-Waldbühnekoncert

Fælles om Musik starter efterårssæsonen med en af de traditionsrige friluftskoncerter, som Berliner Philharmonikerne afholder hver sommer
Date
Tid
17:00 - 19:00
Sted
Stemningen
Adresse
Christiansgade 1 3400 Hillerød

Vi skal høre optagelsen fra 2006, fra Medici.tv’s store katalog, med dirigent Neeme Järvi og solist Janine Jansen på violin. Koncerten hedder: One thousand and one Nights, og på programmet er:

Mozart, Carl Nielsen, Rimsky-Korsakov, Edvard Grieg, Massenet, Saint-Saëns plus det løse.

Koncerten streamer vi fra Medici.tv: bibliotekets digitale streamingtjeneste til klassisk musik, operaer, balletter, masterclasses og dokumentarer – kort sagt et overflødighedshorn af lækre musikalske oplevelser, som alle borgere i Hillerød Kommune har adgang til hjemmefra via biblioteket. Nu kan du desuden også bruge Medici som app: medici.tv.edu.

Kom og del tonerne og tankerne med andre musikelskere i fællesskabet omkring klassisk musik, ”Fælles om Musik”. Det er gratis, det kræver ingen forudsætninger, og det foregår på Hillerød Bibliotek i rummet ”Stemningen” med indgang fra Vandrehallen. Kørestole og elscootere kan sagtens være med: rummet er møbleret med løse stole og sofaer på hjul, som vi rykker rundt efter behov.

Det er bibliotekar i unge – og voksenudlånet, Ingeborg Nielsen, som står for Fælles om Musik. Kontakt: inie@hillerod.dk