Efterårsdag: Lav mad med hele familien i Kulturhaven

Kom og lav mad med hele familien i Kulturhaven. Vi vil snitte, skære og smage på sæsonens råvarer og styrke glæden ved at lave mad i fællesskab.
Date
Tid
10:00 - 13:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Kulturhaven
Adresse

Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark

Oplev glæden ved at lave mad sammen på tværs af generationer, når Haver til Maver indtager Kulturhaven ved Hillerød Bibliotek og inviterer børn og deres voksne til at tilberede et lækkert grønt måltid i fællesskab, baseret på flotte og smagfulde grøntsager, du kan dyrke i egen have. 

Formiddagen byder på masser af næring og læring for både store og små. Vi vil snitte, skære og smage på sæsonens råvarer og styrke glæden ved at lave mad i fællesskab. Sammen laver vi en vegetarisk frokostret med masser af smag, skarpe udskæringer og vigtig tilsmagning. Vi sætter fokus på det gode måltid og slutter af med at nyde vores måltid sammen i Kulturhavens grønne omgivelser. 

 

Jeres vært 

Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed. De udvikler forløb om dyrkning, høst og tilberedning af afgrøder, man kan gro i egen have, og underviser skoleklasser i hele landet. Deres undervisningsforløb giver børn og unge en fortrolighed med egne madlavningsfærdigheder og en forståelse for grønne og nærende måltider. Haver til Maver blev etableret i 2006 af Søren Ejlersen, som også har stiftet Aarstiderne. 

 

Tilmelding og praktisk information 

Arrangementet foregår udendørs, så husk tøj efter vejret. Alle børn fra 6 år og op kan være med i følgeskab med en voksen, de kender. 

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Der er 30 pladser.