Mød læsehunden Rita og hør mere om jobbet som læsehund
- Tid
- 10:30 - 12:30
- Sted
-
Hillerød Bibliotek
Christiansgade 1,
3400 Hillerød - Børnebiblioteket
Bibliotek
Hillerød BibliotekI samarbejde med
Foreningen LæsehundenNår børn læser for en hund, oplever mange større ro, selvtillid og læselyst, og Rita er en tålmodig og nærværende lytter. Rita retter ikke fejl og lytter uanset læsetempo.
Tilbuddet henvender sig til børn fra 1.–5. klasse, som har knækket læsekoden, men som måske oplever læsevanskeligheder eller mangler motivation for at læse. Det er vigtigt, at barnet kan læse selvstændigt uden forældrenes tilstedeværelse, da det kun er Rita og hendes ejer, der er til stede. Et læseforløb med Rita består af 6 gange, med mulighed for et fortsætterforløb, hvis barnet har lyst.
Samtidig søger Rita også en ny hunde-kollega, som kan være med til at skabe gode læseoplevelser for børn på biblioteket. På dagen kan man derfor også høre mere om, hvordan det er at være læseteam med sin hund, og hvad det kræver at blive certificeret gennem Fonden for Socialt Ansvar. Så hvis du har en rolig hund, på mindst to år, og har lyst til at blive et læseteam, så kom og hør mere.
Kig forbi børnebiblioteket lørdag 30. maj og hør mere om både læseforløbene med læsehunden Rita og muligheden for at blive en del af et særligt læsefællesskab sammen med din hund.