Foto: Danmarks Naturfredningsforening
Børn og familier

Lav din egen redekasse og hør om havens fugle og biodiversitet

Tid
12:30 - 14:00
Sted
Hillerød Bibliotek
Christiansgade 1,
3400 Hillerød
Kulturhaven
Du kan samle din egen redekasse, som unge fra Trollesbro har skåret ud til os. Derudover vil biolog Thomas Beck fortælle om havens fugle og vise rundt i den vilde have ved siden af Frivilligcenteret.

Redekasserne er gode alternativer til træer for de små hulrugende fugle, og du kan lave en redekasse, helt gratis, som du kan sætte op i haven. Har man en redekasse i haven, kan I være heldige, at fugle søger ly for kulden til vinter, og at de måske bygger reder, så I kan følge den store aktivitet, der er omkring kasserne over næste sommer. 

Udover at vi skal samle redekasser, vil biolog Thomas Beck fra DN Hillerød, fortælle om, hvordan man sikrer de bedste ynglemuligheder for havens fugle. Thomas vil ligeledes fortælle, om de mange forskellige typer fuglekasser, hvordan de opsættes, og hvordan man vedligeholder dem. Derudover vil Thomas også fortælle om biodiversitet i haven, der er godt for blandt andet insekter og fugle.

Vi har det, der skal bruges til at samle din egen redekasse inkl. skruemaskiner og skruer. Det er gratis, men først til mølle i forhold til materialer, så kig endelig forbi.

HUSK at medbringe en skrue/boremaskine, hvis I har en, til at samle redekasser.

Tidspunker:

12.30 Havens fugle med Thomas Beck

13.00 Værkstedet åbner: Saml din egen redekasse

13.30 Kom med på tur i den vilde have og hør, hvad du selv kan gøre for biodiversitet