Kreaworkshop: Erle Perle Krible Krable

I traditions tro inviterer vi til Erle Perle workshop i ferien og denne gang skal vi lave krible krable perleplader i 3D og med lys!
Date
Tid
10:00 - 12:30
Sted
Vandrehallen
Adresse

Christiansgade 1
3400 Hillerød
Danmark

Vær med, når vi fredag i efterårsferien inviterer til en hyggelig og kreativ Erle Perle-workshop på børnebiblioteket!  

Denne gang har vi fundet det store lup frem og zoomer ind på de små dyr, der sværmer omkring os i naturen. Der er også plads til de større natdyr, som ræven, der holder sig vågen, når vi andre sover. Vi skal bygge i 3D og med lys, så jeres perledyr kan lyse op derhjemme i stuen, på værelser eller måske ude i haven.  

Børnebiblioteket stiller perleplader, mønstre og perler i alle mulige farver til rådighed. Når børnebibliotekarerne har strøget perlepladerne, er de klar til at leve videre derhjemme som fine ferieminder. 

Workshoppen er for børn fra 4 år, og børn under 7 år skal være i følgeskab med en voksen. 

 

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. I møder bare op!  

OBS: Der er 50 pladser, så det er først til mølle.