Personalets sommerlæsning

Ingeborgs sommerlæsning: Tre fristende romaner

Jeg har planlagt ikke at have så mange planer i min sommerferie i år, så derfor burde der være god tid til bl.a. at få vendt sider i nogle bøger. På Hillerød Bibliotek har vi lavet et par litteraturudstillinger i voksenudlånet, som hedder ”Har du læst?”, og hér fandt jeg netop tre titler, der fristede.

Af Ingeborg Nielsen

Efter en nylig dejlig tur til den lille ø Hven midt i Øresund, er jeg i det rette humør til at starte læsningen med Peder Frederik Jensens ”Rans vilje”, som netop udspiller sig på en ø. Denne ø ligger ved Rødby Fjord, som var centrum for en voldsom stormflod i 1872, og handlingen i Peder Frederik Jensens bog tager afsæt i denne begivenhed. 

Jeg er vældig optaget af klima – og deraf afledte forandringer – og derfor tænker jeg, at det er en interessant og også nutidsrelevant ramme for historien, særligt når den bygger på noget historisk. Peder Frederik Jensen har et fint og subtilt sprog, som kan fremmane personer og stemninger, så man virkelig kan mærke dem. I Rans vilje handler det om det uventede møde og relation mellem en mand og et barn og om livets barske omstændigheder i slutningen af 1800-tallet, og jeg har høje forventninger. 

Andre beslægtede romaner er fx Ida Jessens ”Kaptajnen og Ann Barbara” og Carsten Jensens ”Vi, de druknede”.

Reality-livets skyggesider 

Jeg har før læst franske Delphine de Vigan og blev ret optaget af hendes fortællinger. Jeg synes, hun skriver ”fransk” – eller i hvert fald med en anderledes tone end danske forfattere. Måske er det fordi, at der stadig er nogle små kulturforskelle på dansk og fransk levevis, og at vi ikke har helt samme normer, selvom vi alle er en del af den store europæiske union. Det kan både være fascinerende og forstyrrende - men på en interessant måde.

Denne gang vil jeg læse romanen ”Børnene er konger”, som handler om barne-realitystjernen Kimmy på seks, som forsvinder. Emnet realitystjerner koblet på børn lyder både spændende og frastødende. Hele samfundet er så gennemsyret af dette fænomen: at følge udvalgte voksne og børn i en mere eller mindre, mest mere, gennemscenograferet og koreograferet hverdag. Mange bliver nemt afhængige af at følge forskellige mennesker på de sociale medier eller i tv-udsendelser, men glemmer ofte at tænke på, hvordan disse menneskers tilværelse egentlig kan ende med at blive en spændetrøje af folks forventninger og sponsorers krav. Der er næsten helt sikkert altid en bagside, som ikke er så køn at vise frem, og når det gælder børn som stjerner, må der altid stå mindst én voksen bag.

Gendigtning af Dickens

Mit tredje bogvalg er den meget anmelderroste ”Demon Copperhead” af amerikanske Barbara Kingsolver. Jeg har aldrig læst noget af denne forfatter og læser i det hele taget ikke så mange amerikanske forfattere. Det er ikke et bevidst valg, så nu vil jeg indhente noget af det forsømte.

Romanen skulle være en slags moderne gendigtning af Charles Dickens ”David Copperfield”, og hos Dickens skal hovedpersonen ofte grueligt meget galt igennem, før det bliver godt. Dette gælder åbenbart også for Demon, som fødes ind i den absolutte underklasse, hvor vold, sult, mishandling, død og misbrug hærger. 

Jeg er spændt på, hvordan tonen i romanen er, når nu scenen er sat for så megen elendighed, men jeg vil nysgerrigt lade mig suge ind i fortællingen og lade Demon fortælle om sit liv i 1990’ernes udkants-USA.