Børn og familier

Børnebiblioteket løfter sløret for skovens hemmeligheder i efteråret

Skovens hemmeligheder vækkes til live på Hillerød Bibliotek i efteråret. Vil du være med?

Af Katrine Schmidt-Persson

Børnebibliotekarene Sofie, Katrine og Anne har indtaget det hyggelige skovområde på biblioteket

Nu er det efterår! Mon du skal et smut forbi Hillerød Børnebibliotek på en magisk rejse ind i skovens skjulte verden? Børn og familier kan glæde sig til en stemningsfyldt efterårsferie fyldt medeventyr, kreativitet og spændende oplevelser.

Dybt under rødderne, bag mosklædte sten og mellem træernes skygger gemmer sig trolde, sagnvæsener, hemmelige fortællinger og naturens egen magi. I efteråret inviterer biblioteket store og små på opdagelse i skovens mysterier gennem sjove aktiviteter, fantasifulde værksteder, fortællinger og møder med skovens fascinerende univers.

Børnebibliotekets Fortællehus bliver forvandlet til Mumidalen inspireret af Tove Janssons elskede fortællinger.

"Fortællehuset er inspireret af Mumitroldens fantastiske blå hjem. Her kan børnene blandt andet bage pandekager iført et stribet forklæde som Mumimors. Vi skaber en stemning af bær, eventyr og troldehygge, som man kender fra bøgerne," fortæller Anne Kathrine Eckhart, udstillingsleder på Hillerød Bibliotek.

Så tag familien i hånden og vær med til at udforske skovens skjulte hemmeligheder på Hillerød Bibliotek.

Det kan du opleve i efterårsferien