”Det er hårdt til kvalmepunktet”

Jesper Sternberg Nielsen (født 1973), kendt under kunstnernavnet Sternberg, er en dansk digter, der har markeret sig med en række bemærkelsesværdige værker. Han debuterede i 2004 med “GuGu skaterdigte – hovedværken” og har siden udgivet en række digtsamlinger, der spænder over forskellige temaer og tidsperioder. Sternbergs seneste udgivelse, “Det samvær vi har sammen” (2024), fortsætter hans udforskning af poesiens væsen. 

I forbindelse med denne udgivelse afholder Hillerød Bibliotek et arrangement med Sternberg - læs mere om arrangementet og hent gratis adgangsbillet i linket efter interviewet. 

Hvordan ville du beskrive din kunstneriske rejse? 

Mit forfatterskab har to spor: Et konceptuelt spor og et centrallyrisk, personligt spor. Den genre af digtere, jeg ser mig som en del af – eller som jeg håber, jeg kan få lov at være en del af – er nulevende digtere som Peter Laugesen og Marianne Larsen. Det er mennesker, som skriver digte i en flydende strøm, som afspejler tidens gang. 

Der gik mange år, før jeg fandt ud af, hvem jeg var som digter. Jeg kunne ikke forstå, hvordan én som Laugesen bare skrev og skrev i en uendelig strøm og tænkte og formgav. Og gradvis er det blevet sådan, jeg lever gennem teksten, og bøgerne bare sprøjter ud. Det er stadig svært at skrive bøgerne, men hvor jeg før skulle opfinde den dybe tallerken, flyder det nu i mange strømme. Det er hårdt til kvalmepunktet at skrive en bog, men det flyder i strømme hele tiden, og det gjorde det ikke i starten. Mit liv er blevet tekst i en grad, som jeg ikke havde kunnet forudse.

Sternberg er især kendt for sin Tidspentalogi; fem digtsamlinger, som foregår i fem forskellige tidsaldre. Det inkluderer “Stenalderdigte” (2011), “Depressionsdigte” (2014),“Guldalderdigte” (2016), “Tidsrejsedigte” (2016) og “De sidste dage-digte” (2018). Værkerne udforsker forskellige historiske og personlige temaer, som alle tager udgangspunkt i et oplevende og reflekterende lyrisk jeg.

Hvad inspirerer dig, når du skriver?

I lang tid skrev jeg mulige titler på digtsamlinger ned, og så understregede jeg, hvis det var en god titel, som jeg kunne skrive som digtsamling. Jeg skrev måske Ostedigte, Parmesandigte, Marcipandigte, Stenalderdigte, Våbenhandlerdigte, ”åh våbenhandler! Det kunne blive en god …, ej, det blev så Stenalderdigte.” Så brugte jeg nogle måneder på at skrive digte under den overskrift, og så måtte jeg vurdere, om det lykkedes mig at skrive tekster frem, som både var gode og passede til titlen. Så lå digtene i noget tid og lang tid efter færdiggjorde jeg gradvis samlingen. Sådan har jeg skrevet flere af tidsrejsedigtsamlingerne. Samlingerne rummer tit udover det konceptuelle også virkelige, oplevede lag, i De sidste dage-digte indgår oplevelser, jeg havde med min fars demenssygdom.

Sternbergs digte er kendt for deres skarpe, humoristiske og lakoniske stil, der formår at være både prægnant og billedknap. Sternberg har også samarbejdet med andre kunstnere, herunder Vagn Remme og Peter Laugesen, og har været en del af det litterære kollektiv Øverste Kirurgiske. Udover den skriftlige produktion er der også en performativ dimension til Sternbergs forfatterskab. Han har været meget aktiv på oplæsningsscenen, hvor han blandt andet har optrådt som forskellige personaer og ofte i kostume.

Hvilken rolle spiller humor for dig, når du skriver?

Jeg synes, at de mest forfærdelige ting kan være sjove, samtidig med, at de er forfærdelige. Humor er en del mig, og det er også et æstetisk valg, når jeg skriver. Der er en del traditioner, hvor det hele helst ikke skal være så højstemt. Det må ikke være en løgn i forhold til den måde, jeg tænker og lever. 

Sternberg dannede tidligere bandet T/S STERNDOLPH sammen med digterne T.S. Høeg og Peter Adolphsen. I det hele taget trækker hans arbejde på mange forskellige inspirationskilder, og forfatterskabet bliver ved med at udvikle sig. 

Hvad arbejder du på lige nu? Kan du give os et indblik i dine kommende projekter?

Jeg skammer mig næsten over, hvor mange projekter, der er. Jeg bevæger mig mere og mere vækfra det logiske og over i det billedmalende. Jeg er ikke så optaget af, at de ting, jeg skriver, giver en ligefrem mening. Det er blevet meget mere slentrende og metatænkende. Jeg arbejder lige nu på”Nutidsdigte”, som er en del af tidsrejseserien, og så er der ”Frelsende digte”, som frelser én på en ikke-religiøs møde. Derudover har jeg et manuskript, der hedder ”Det vilde er” og i forlængelse af det et andet manuskript, der hedder ”Jeg ved”. Og så er der et manus, der hedder ”Arbejderdigte”, og så har jeg skrevet en bunke digte om musik og musikere: "Musikken". Der er også et manuskript, der hedder ”Forældredigte”, som en forlægger er meget interesseret i, så den tror jeg kommer inden for de næste år.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.