Lykkeposer

Lykkeposerne er et tilbud til de børnefamilier i Hillerød Kommune, der har svært ved at finde tid til at besøge bib­lioteket. 

Synes du, at det er svært at nå alt det du gerne vil? Får du ikke lånt bøger til dig og dine børn, så ofte som du har lyst til? Så har vi et tilbud, som er lige noget for dig!

Vi sørger for, at Lykkeposen er sammensat så den passer til lige netop din families ønsker. Og at den er klar til afhent­ning. Tilbuddet gælder selvfølgelig både på hovedbibliote­ket og på biblioteket i Skævinge.

Lykkeposen indeholder primært børnematerialer, og kan være en blanding af bøger, cd’er, spil og lignende. Herud­over kan der være lidt voksenlæsning i Lykkeposen.

Lyder det som noget for din familie?
Tilmelding til Lykkeposerne kan ske ved henvendelse i børnebib­lioteket, på tlf. 72325891 eller mail til bibliotek@hillerod.dk. Jeres familie får tilknyttet en bibliotekar og sammen laver I en profil for hele familien.

Når I ønsker at få en Lykkepose skal I ringe og aftale det med jeres bibliotekar. Vi sammensætter Lykkeposen ud fra jeres profil, men gemmer ikke oplysninger om tidligere lån.

• Lykkeposen er gratis

• Lykkeposen kan udskiftes når I ønsker det

• Lånetiden for Lykkeposen er 1 måned

• I sørger selv for afhentning og aflevering af Lykkeposen

• Der kan ikke reserveres materialer til Lykkeposen

Forkæl dig selv og familien med en Lykkepose fra biblioteket!