Hillerød hospital: Den dag alle blev du's
I en verden, som konstant er under forandring, er det ganske naturligt, at kulturen på de enkelte arbejdspladser løbende er under forandring. Sådan har det også været på Hillerød Sygehus. Men når man taler med tidligere ansatte, så dannes der hurtigt et billede, hvor 1970’erne var et årti hvor mange ting blev ændret.
Af Lennart Weber
Indtil 1970’erne var man De’s, og sygehusets relativt få overlæger blev opfattet som konger, der sørgede for at bevare de gamle hierarkier. Navnlig sygeplejerskerne husker de store forandringer. De var selv opdraget i en tid hvor en sygeplejerske blev opfattet som ”Florence Nightingale”. At være sygeplejerske var et kald, og det var – for en del - utænkeligt at man blev gift. Mange husker fra den tid, at det blev kraftigt påtalt hvis nogen kom til at kalde en person ”Fru. Sørensen”. Så blev der hurtigt sagt: ”Frøken”.
Men personalet på Medicinsk Afdeling husker tydeligt en morgen i starten af 1970’erne. Overlæge Mogens Iversen meddelte, at når alle var klar, så havde han en vigtig besked. Personalet var spændt da overlægerne Mogens Iversen og Palle Grønbæk stod foran afdelingens samlede personale. Mogens Iversen forklarede, at sygehusledelsen havde besluttet, at alle fra nu af var du’s og efternavne blev erstattet med fornavne.
Derefter gik Mogens Iversen og Palle Grønbæk rundt og gav hånd til alle og bad dem om fra nu af at sige du og Mogens og Palle. Det var en dag, alle på afdelingen husker.
Stuegang
Kulturen og de nedarvede hierarkier på sygehuset var især synligt når der var stuegang. Der var en ganske bestemt rækkefølge, når overlægen var på stuegang. Overlægen først, derefter evt. en reservelæge, en lægesekretær, oversygeplejersken, en sygeplejerske og måske et par elever. Overlægen talte normalt ikke til patienterne men alene til sit følge – og især til oversygeplejersken og lægesekretæren, der stenograferede overlægens diktat.
Cigarrygende overlæger
Ældre sygeplejersker har mange beretninger om overlæger, som kom direkte fra operationsstuen og måske stadig havde blod på plastikforklædet når de gik stuegang.
Der er også en del historier om cigarrygende overlæger, hvor det blev forventet, at en sygeplejerske altid stod klar med et askebæger når overlægen skulle i gang med en operation.
Tidligere sygeplejersker, som var ansat på sygehuset i 60’erne og 70’erne har mange historier om overlæger, der forventede, at sygeplejerskerne servicerede dem. En af historierne omhandler en overlæge, der altid rakte armen ud når han havde benyttet håndvasken, og så var det forventet, at sygeplejerske hurtigt lagde et håndklæde på overlægens arm.
Forandringens årti
Nutidens ansatte på sygehuset vil uden tvivl ryste på hovedet over datidens beretninger. Meget er totalt forandret. Ældre sygeplejerske fortæller, at der skete meget i 1970’erne. Sygeplejerskerne – men også portører, køkkenpersonale, lægesekretærer – ville havde mere indflydelse på deres daglige arbejde. De begyndte at gøre oprør mod den forældede kultur. Og de fik medvind, bl.a. fordi der også blev ansat yngre læger, der havde en mere moderne holdning til det daglige arbejde.
